En overbliksfacist, en brudekjole og en ægte date…

Sikke en catch-phrase, hva?

Overbliksfacisten er mig. Alle, der på nogen måde har arbejdet sammen med mig i den ene eller anden form, ved at jeg skal have et overblik over alt.
Jeg dobbelttjekker alt. Ikke på den nervøse neurotiske måde, men så jeg er 100% sikker i min sag og kan videreformidle i god tro.
Når ikke jeg har overblikket over noget, så bliver det rigtig uoverskueligt for mig. Det kan både være mit budget såvel som en arbejdsopgave. Typisk er det dog mit budget, men jeg har dog taget mig sammen til at snakke sammen med min bankrådgiver nu. Klap mig lige på skulderen, tak.

Igår failede jeg dog fælt i overblikskategorien, da jeg sov over mig og istedet for at være på Amager kl 8.00, nåede klokken at blive 12. Til mit forsvar havde jeg fået besked på at tage en lille detour undervejs, nu hvor jeg alligevel ikke overhovedet var særlig tæt på Amager, men fint var det fandme ikke.

Så istedet for overblikket, så fik jeg en morgenmad, der bestod af instant-kaffe og lakridskonfekt og gav mig i kast med at undskylde, at det altså var det der mørklægningsgardins skyld, for man kan jo ikke se, at det er lyst udenfor bla bla bla….

*tager lige et øjeblik til at vende øjne af mig selv*

Heldigvis fik jeg tjent mine point hjem igen via hårdt arbejde og kom tilbage i min overbliks-comfort zone. Så når folk ringer til mig idag med panik-spørgsmål, så kan jeg forhåbentlig svare lige med det samme!

Noget helt andet er, at den brudekjole, som jeg skulle sy til min veninde, nu skal revurderes, da vi igår fandt ud af, at hun kommer til at have en mave, der strutter til den tid. Det lyder som om, vi er et par, men hun har altså en rigtig ægte kæreste, som skal være far. Hun overnattede hos mig og indviede mig i sin baby-mistanke og som den classy lady jeg er, har jeg jo selvfølgelig en graviditetstest i skuffen.

Jeg begyndte jo selvfølgelig at pive (læs: hyle. “Ej, er du okay jose??” – spurgte den nyligt gravide og lettere chokerede veninde) og snakke om strikkeopskrifter. Hun tog det edermame i stiv arm. Hun er nok verdens sejeste surprise-gravide! Og det er hendes kæreste, som fik besked over telefon, også!
Jeg tror ikke vi var nogen (læg mærke til hvordan jeg rigtig regner mig selv for at være en del af det nu), der sov specielt meget ovenpå den nyhed, men ej hvor er de bare mega seje og hold da helt kæft hvor jeg glæder mig! Bryllup og baby alt sammen i 2017.

Jeg skal dog lige vente med at kigge på graviditetsbrudekjoler, for jeg begynder at pive af at se billederne. Min Pinterest-konto bliver en meget skruk opslagstavle, så jeg må nok hellere få fjernet nogle cookies. Ikke fordi jeg pt. nyder alle de datingsites er-du-ensom-kom-og-find-kærligheden-ads, som på nuværende tidspunkt popper op alle steder, men jeg tror altså heller ikke at brystpumpe-reklamer og ads for mommy-fitness er meget bedre.

I den helt anden ende af skalaen, hvor hverken brudekjoler eller babyer (!!) er på tale, står jeg så og skal på en ægte date.
Med ‘ægte’ date mener jeg den der slags, hvor man tager ud og spiser på et ret så fancy sted.

Problemet er bare, at jeg slet ikke er fancy overhovedet.
Jeg ved ikke en skid om hvilke vine, der er gode til hvad og hvad det er, der er så fantastisk ved at betale 120 kr for en avocado-mad. Jeg havde engang en app, der hjalp mig med at koge et æg…

Ikke at jeg jo på nogen måde skal stå for maden, men min uvidenhed kommer 100% til at skinde igennem overfor både mandfolk og tjenerpersonale. Og så er der jo det med påklædning, som jo er en dilemma-kategori for sig selv.

Er det ok at have en sølvglimmernederdel på fx? Også selvom den får al bevægelse til at lyde som en børnehave i overtræksbukser, der går tur. Og må man godt ligne en rullepølse i pres, fordi man er en frossenpind, der har rigtig mange lag tøj på?
Hvilken farve og tekstur stof er også god ift. at kamuflere pletter? For jeg VED, at jeg spilder. Min æde-motorik har ikke udviklet sig siden jeg var 4 år, så jeg er lettere udfordret, når det kommer til både at spise og charmere på samme tid.

Stakkels mand. Det bliver nok sidste gang, han inviterer en dame ud, med forestillingen om en ‘fin’ aften. Jeg undskylder på forhånd til hans fremtidige dates. Jeg skal nok gøre mit bedste, for ikke at hælde uudtalelig fransk vin udover nogen. Mig selv inklusiv.

giphy

Kødmarkedet

Vær velkommen i Herrens år, som man siger.

Et år jeg startede med at falde (småfuld) på min cykel og få et utrolig slesk bootycall på snapchat. Og så solide tømmermænd, da jeg endelig vågnede fra min knapt så æstetiske Tornerose-søvn. Uden kys dog! Jeg er en independent woman, der kan vågne helt af mig selv med dårlig ånde, ondt i håret, sorte huller i hukommelsen og hvad der eller tilhører.

Denne independent woman brugte en del af dagen igår (og formiddagen idag) på at spille på datingapps. Det er et udemærket tømmermandsforetagende at surfe mænd og kunne bladre mellem dem, som et katalog af mandspersoner.
Når ikke jeg selv surfer rundt på kødmarkedet, bliver jeg gerne mødt af diverse reklamesøjler, der tilsyneladende har en masse singler til salg.

img_0609

Selv betegner jeg mig ikke så gerne som single (endnu mindre som “enlig”), da jeg synes, at det indikerer, at man lever en bestemt søgende og/eller vild livsstil, som jeg ikke kan identificere mig med. Det er faktisk kun andre mennesker, der har kaldt mig single og første gang var til nytår for nogle år siden. Jeg var til fest hos min veninde og blev på et tidspunkt hevet til side af en af hendes veninder. Hun synes at det var meget modigt, at jeg, som den eneste single, turde dukke op til festen og det syntes hun virkelig, at jeg skulle vide.
På trods af dette er jeg alligevel en del af et kæmpe stort marked, som diverse online platforme vil skære kønsorganer af for at få fat i.

I mellemtiden ryger der ikke helt så mange kønsorganer, som værdigheder.
Selv solgte jeg min for 2-3 måneder siden, da jeg downloadede Tinder og nu også Happn, selvom jeg havde – og stadig har – et utrolig ambivalent forhold til det.
Det kan være nemt, sjovt, uforpligtende og en måde at møde nye mennesker på. Det kan dog også være grænseoverskridende, uforpligtende, egoistisk og frygteligt overfladisk. Og meget (køns)stereotypisk ikke mindst.
Man udfylder den standplads, som man har fået til rådighed af overslagtermester Tinder/Match.dk/Happn/Grinder etc. og så forsøger man ellers at sælge sig selv en redningsvest ud af single-livet. Ikke at jeg skal lege hellig! Jeg er fuldbyrdet medlem af kødmarkedet nu og Tinder har endda valgt mit profilbillede ud fra hvad flest mænd klikker sig ind på. Ikke hvilket billede jeg selv tænker repræsenterer mig.

Jeg bilder mig ind, at jeg bevarer min værdighed i min kritik af medierne, men jeg kan ikke benægte, at jeg i høj grad også bidrager til at gøre mine med-singler til produkter, som der i den grad er penge i at tiltrække og sælge. Dermed også gøre single-statussen til en uønsket og forhåbentlig tidsbegrænset tilstand, der kan og muligvis også bør bekæmpes.  Og her ligger min tvivl så og ulmer, for jeg er som forbruger til salg stort set hele tiden, men vil jeg virkelig sælge mit udseende på 4 billeder og 300 ord for likes, charms og matches? For slet ikke at tale om forventningerne man skal leve op til ud fra så overfladisk information. Jeg sorterer i mænd ligeså letsindigt, som jeg sorterer mit vasketøj og er præcis ligeså overfladisk som jeg er kritisk. Jeg er blevet skuffet over både udseende og personlighed på dates og kan derfor også være lettere frygtsom ift. at generere den samme slags skuffelse hos andre.

Sandheden er, at jeg har solgt mig selv og min “mangel” på en partner til tjenester, der tjener penge på at sælge singler. Problemet er – eller MIT problem er – bare, at jeg ikke synes jeg selv eller nogen andre er singler. Vi er hele mennesker, der består af meget mere end et par selfies og en punch-line og vores højde. Jeg synes ofte at jeg sælger og køber alt for billigt og jeg kan sagtens skamme mig over, at sortere et menneske fra på grund af en grim halskæde (VIRKELIG grim, men stadig).

Jeg synes, at det bidrager til en dum kultur, hvor vi bilder os ind, at vi kan vælge og vrage, swipe og unlike som vi har lyst til og i den grad også selv blive udsat for samme behandling under forskud af at være “uforpligtende”. Jeg er selv bidragsyder, men jeg har altså virkelig svært ved at identificere mig med det her stykke kød, jeg selv prøver at sælge til fordel for fyldte lommer hos app-udbydere og for selv at slippe for den ydmygelse, det åbenbart er, at være single.

img_0356
Hej Mattzi, Du er et kæmpestort røvhul og et godt eksempel på nutidens dating-perfektionisme.
img_0363
Et vaskeægte hemligt og spontant stykke kød til højest bydende!
img_0353
Godt at vide, at der også er genbrugs-fans derude. Og at kvinder sorteres under Anden Mands Skraldespand

I år kunne jeg godt tænke mig, at være lidt dyrere til salg for diverse dating-apps og hellere bruge tiden med virkelige mennesker, end at bladre mellem andre salgsklare tinder-bøffer. Til gengæld ville jeg virkelig gerne have en swipe-funktion til regninger for december måned har satme gjort ondt i mine lommer.

 

(Nope. Nope. Nope. Nope. Licens? Nope.)