Nogle og tyve uden at lyve

næsten…

Igår blev jeg så halv halvtreds og fejrede det med en lang eftermiddagslur, risengrød til aftensmad og brunsvir’ til dessert.

Jeg sov hos en veninde, som lavede morgenmad til mig, mens jeg blev beordret ind i stuen og kunne se hvordan man laver leverpostej fra bunden i Go’ morgen DK. Jeg fik også fornøjelsen af at opleve Ida Wohlert spørge en flygtningefamilie i Danmark, om de kunne finde ud af at hygge i december. Det kunne de heldigvis – pyha!
Bortset fra leverståhejen var det en pisse hyggelig start på dagen! Det slog i hvert fald, dengang vi boede sammen og vi dagen inden min fødselsdag havde fået en ret så fedtet fjer på. Jeg blev vækket af en noget presset sømand, der hverken ønskede mig tillykke eller brød ud i spontan sang, men derimod bare sagde “tænk at du har fødseldag idag!” og derefter gik i seng igen.. Det rocker og ruller at have fødselsdag i årets mørkeste måned!

Vi tog et smut til Malmö i onsdags, for “at købe julegaver” og endte med at købe én julegave hver og så ellers ting til os selv. Jeg købte en hue af det pureste sølv og et te-krus, der forestiller en kat. Jeg ved tydeligvis, hvordan jeg forvalter min økonomi ansvarligt i årets strammeste måned.. Ahem.

Idag har jeg så til gengæld startet mit 26. år med at spise kolde risengrødsrester til morgenmad (haters gotta hate), drikke te af kattekruset og overveje om jeg er for gammel til cowboybukser med knurhår på knæene. Og om det mon er socialt selvmord, stadig at kalde det cowboybukser?

knurha%cc%8arcowboy
Derudover forsøger jeg også at lokke mig selv til at hoppe med på den miljø- og menneskevenlige olielys-trend. Indtil videre kan jeg altså langt bedre lide lugten af stearin og forgiftning end af lun olieprut og sundt indeklima.
Apropos prut, så skal dagen idag gå med at rydde op i grøntsagsskuffen i mit køleskab, da der kommer en umiskendelig odør af grøntsagsfis, der har overskredet sidste anvendelsesdato. Rustbunken trænger generelt til en kærlig og renlig hånd, men nu skal man jo ikke sætte ambitionsniveauet for højt – det er det som nytår er til for.

Nu vil jeg kaste mig over min chokoladekalender og læse ATS og WulfMorgenthaler i gårsdagens Politiken, som blev nedprioriteret (sammen med opvask og storskrald) til fordel for en 25-årigs eftermiddagslur. Gud forbyde, at man nogensinde bliver for gammel til det!

Ting jeg ikke forstår..

  • Selfies hvor man kigger væk.
  • Folk i midt-tyverne + som har deres studenterhue på på diverse profilbilleder.
  • Hvordan det har taget mig så lang tid at lytte til anders&anders podcast – shit jeg graver det!
  • Hvordan min blære altid ved det, når jeg lige har lagt neglelak.
  • Hvordan jeg glemte at spise min chokoladekalender to dage i streg. Det kommer til at tage lidt tid at tilgive mig selv.
  • Hvordan jeg glemte min egen fødselsdag (min veninde spurgte mig, om jeg var SÅ ensom, at det virkelig var med vilje, at jeg havde planlagt en tinder-date på torsdag)
  • Vejret… 11 grader i December?
  • Hvorfor risalamande ikke er fast og ikke-sæsonpræget inventar hos danske supermarkeder? Det er jo lækkert altid, i december er man jo bare lovligt undskyldt for at spise det hele tiden. (hilsen hende, hvis livret er risengrød)
  • Hvorfor julebryggen fra Nørrebro Bryghus skal være SÅ svær at opstøve i år – ingen tvivl om at det er den absolut bedste juleøl!
  • Telefontider: “Du kan få fat i lægen tirsdag mellem 16 og 18 og fredag mellem 9 og 11” (eksempel fra den virkelige verden)
  • Alle de fjollede nye funktioner iMessage har fået. Jeg har både fået sendt et tegnet “Feliz Cumpleaños”, en talebesked med Fedtbollen der grynter og et utroligt mærkeligt lysende hjerte-symbol afsted indenfor den seneste måned. Altså udover, at der er tale om ret så ubrugelige funktioner, så har det nu gjort, at jeg rammes af samme panikangst, når jeg trykker på noget ukendt i Beskeder, som når jeg kommer til at fumle mig ind i Værdipapirer-appen….
  • Hvordan Micheal Bublé har fået monopol hos alle butikkers stereoanlæg i december måned. Jeg var i Frederiksberg Centret for en uge siden og han hænger mig allerede langt ud af halsen. #longwaytogo
  • Hvorfor der endnu ikke er nogen, der har leget med sit lille kemi-sæt og gjort klementiner til en helårsplante, så man kan spise det skidt altid.
  • Hvordan det ikke er en pisse sexet asset at kunne rappe (udtales med fladt a) med på MC Einers Jul det’ cool?
  • Folk der hader at gå i IKEA.

Fedtbolle-weekend

I fredags ved en 17-tiden modtog jeg Agnes på 6 måneder (lyder nærmere som en 98-årig med rygerlunger og hang til sveskejuice) og jeg skal passe den lille fedtbolle indtil mandag, hvor ejer kommer hjem igen.
Jeg er hunde-skruk som ind i helvede, så det var nu meget lækkert med en lånehund, på trods af at denne her har en hjerne på størrelse med en svane.

Det kan være lige dele underholdende og frustrerende med en mops-hvalp i huset kan jeg hilse og sige. Det første den gjorde, var at lægge en lort på min bademåtte. Derudover er jeg de sidste to morgener blevet vækket af en hundetunge i hele ansigtet og selvom det for nogen kan lyde meget sødt, så har jeg altså set de steder, den tunge sidst har været. Det er nok det eneste positive, jeg kan sige om at være for syg til årets julefrokost igår aftes; tømmermænd og hunderøvskys var ikke umiddelbart på min ønskeliste – ej heller kommer den det.

Nåh, men grundet sygdom, så er fedtbollen blevet weekendens underholdning her på matriklen. Det kan være nok så underholdende, når den bruger 45 minutter på at dissekere en grankogle eller når den udfordrer min sure glimmersok til nærkamp. Det kan også være lidt træls.. fx når man går tur med fedtbolle + veninde og hunden i ren ekstase over at være udenfor med hele to luftere, løber i cirkler omkring os og ender med at binde os sammen.
Nu har jeg kendt min veninde i små 10 år, vi har boet sammen og ofte virker vi som én person, men vi kom alligevel ikke uden om et halv-akavet (okay, HELT akavet) “kram” i forsøg på at vikle os ud af hundesnoren.

Har man, som jeg, set 101 Dalmatinere som barn, så kan jeg hermed dræbe den romantiske forestilling om at blive ‘sat sammen’ af sin hund. Hverken fedtbolle eller undertegnede besidder tegnefilms-ynde af nogen som helst grad (men det er altså lige før, at jeg ville kategorisere mig selv som graciøs ved siden af Agnes the sausage) og virkeligheden bliver igen en kikset og tragikomisk spejling af barndommens forestillinger.

101-dalmatians-engagement-photos-04

IMG_0565.JPG vises

Fedtbollen er en stædig lille djævel, men det er jeg heldigvis også, så efter to dages kamp har hunden vist endelig underkastet sig og kan næsten gå ordentligt. Nu mangler vi bare, at den så gider at gå i det hele taget…

Nu vil jeg kaste lidt mere med en grankogle inden jeg går aftentur med bæstet og drømmer om den fest, jeg kunne have haft igår aftes og brygge på et indlæg om ting jeg ikke forstår.

Det kunne nok blive til et par stykker..

Dame-tricket

Med risiko for at stereotypisere mit eget køn ift. håndtering af EDB-udstyr, så kan jeg informere om, at jeg har benyttet mig af det (indenfor min omgangskreds) velkendte dame-trick:

Hold sluk-knappen inde.

Tænd igen.

Start forfra.

Og dermed kan jeg byde velkommen til Rustbunken.com!
Navnet stammer fra min lejlighed i 2500 Valby, som ligger i et nyt, men noget rustent byggeri.

Jeg har tidligere været ovre på Yosofineblog.com, men da jeg havde mere kontakt med teknisk support hos bloggerspoint, end den gennemsnitlige teenager har med egne kropsvæsker, gav jeg op og starter nu forfra her.
Yosofineblog fulgte mig hele vejen til Spanien, tilbage til København og så til Aalborg og blev lagt på hylden, da jeg skulle igennem et længere sygdomsforløb.
Rustbunken.com er derfor også en frisk start for mig, hvor jeg er hjemvendt til København, har det meget bedre, snart er færdiguddannet cand.mag. og prøver at få en fod indenfor kommunikations-branchen ligesom så mange andre.

Jeg lover, at lave en masse kiksede ting, tage på akavede Tinder-dates med spøjse Tinder-mænd, kun tage billeder af semi-fotogen mad, berette om dumme ting jeg har sagt og stille spørgsmålstegn ved hvordan løbebukser lige pludselig blev acceptabelt hverdagstøj…

Velkommen til Rustbunken – Jeg håber, at det bliver hyggeligt!

3newfollowers

<a href=”https://www.bloglovin.com/blog/18375203/?claim=e7q4ts2kfcp”>Follow my blog with Bloglovin</a>