Tirsdagsstatus

Idag har jeg:

  • glemt at låse døren til toilettet på arbejdet, da jeg skiftede tampon. (Hvis du synes, at det er for meget info, så er det her nok ikke bloggen til din læseliste)
  • haft min trøje omvendt på hele dagen.
  • glemt min nasse-salat fra wedofood på arbejdet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver vaske ægte Trump-fornærmet, hvis den ikke stadig står der til mig imorgen.
  • NÆSTEN glemt at lukke min bodystocking og dermed kun med nød og næppe sluppet for at tøffe rundt på kontoret med hægterne i fri dans udenpå bukserne. 2 gange.
  • cyklet hjem fra arbejde i sneglefart x 10 og derfor misset den yoga-time, jeg havde tilmeldt mig.
  • taget telefonen på arbejdet og sagt “det er JO-SE-FI-NE” og konsekvent blevet kaldt noget andet.
  • tabt en bøtte skyr på gulvet i køkkenet.
  • fundet eksplosive skyr-pletter overalt i stuen.
  • stavet som en brækket arm.
  • hældt brandvarm kaffe i en brandvabel, jeg har på tommelfingeren (hvis nogen, der var tilstede til nytår, kan huske hvordan jeg fik den, så meld gerne ind) og som resultat af dette råbt “FÅÅÅRRK!” ind i hovedet på min redaktør.
  • haft våde drømme om Marabou chokolade med Daim.
  • låst mig selv ude af min iphone flere gange, fordi den ikke kan genkende brandvabel-tommelfingeren.
  • fundet ud af at logge på min spotify igen efter flere måneder uden at kunne huske hverken brugernavn, kodeord eller email.
  • lavet et kæmpe hul i mine yndlingsstøvler.
  • kommet til at kalde diverse lokationsbaserede datingapps for ‘knaldekataloger’ til stor morskab for tilstedeværende på kontoret. (.. og har muligvis givet et dumt – og forkert!!! – indtryk)
  • citeret Den Eneste Ene alt for meget. alt for lidt.
  • husket min cykelhjelm!

Skyr:

//giphy.com/embed/l4q8ekqheXu4hI0Za

via GIPHY

Idag er det lørdag..

Men forleden var det torsdag og strømmen gik i min lejlighed. Wifi’en røg jo sjovt nok også, men jeg troede faktisk, at det var lykkedes mig at udgive dette indlæg via min telefon. EDB-smarte her har dog alligevel fucket det op, men I slipper ikke for min online mund-diarré alligevel:

Det er torsdag, det er mørkt og det er jul lige om lidt..

Hos mig er det dog mere end almindeligt mørkt da strømmen er gået i min lejlighed. Kun i min lejlighed..
det er sket før og der har været intet mindre end to forskellige elektrikere ude og kigge på det og beskyldt mig for at finde på det, for de kunne i hvert fald ikke finde noget.
I mellemtiden har min naboen hele familien til middag med både fuldt funktionelt køkken og lys i hele lejligheden og underboen borer så meget, at jeg frygter at det hele snart falder sammen.
Så her sidder jeg og hygger mig med kaffe (drille(lorte)nissen har heldigvis benådet køleskabet og stikkontakten til elkedel og kaffekværn) og stirrer ud i rustbunken, som kun er oplyst af stearinlys. Heldigvis kan man slet ikke se hvor rodet her er i det her lys, så jeg overvejer næsten at praktiserer det lidt oftere.

Jeg nåede lige at tage computeren frem og overveje, hvorvidt jeg ville kunne nå at skrive et indlæg på de 21%, der var tilbage i strøm, men kunne pænt klappe den sammen igen, da det gik op for mig, at internettet jo også er afhængig af strøm. Så det her er et vaske ægte mobilindlæg leveret af 4G og sponsoreret af diverse Autocorrect fejl og trykfejl, der skyldes, at telefoner nu absolut skal være så store, at mine korte fingre ikke kan nå knapperne.

Nåh, men min dag idag er gået med en gåtur for igen at blive lidt mere bekendt med mit nye nabolag. Det har denne gang ledt til, at jeg nu er blevet bekendt med min lokale garnforretning (25 uden at lyve – jeg sværger!), har prøvet en ny café med en herre flink (og lidt pæn) New Zealandsk ejer bagved disken og afprøvet den lokale genbrug/antikforretning.
Sidstnævnte kunne godt gå hen og blive et dyrt bekendtskab, da jeg har rygte for at købe alt muligt ubrugeligt lort.
Idag fik jeg investeret i tre emaljekopper fra Jugoslavien, som damen lovede mig, at hun havde fundet i Budapest. Jeg var allerede solgt til stanglakrids, da jeg så trykket i bunden med “made in Yugoslavia”  , så jeg endte selfølgelig med at betale 200 kr for krus, der tager samme temperatur som den drik, man fylder i – hvilket gør den ganske ubrugelig. Virkelig godt køb for en som mig, der virkelig burde have en økonomisk værge nogle gange.
Fx i sommers, da jeg også brugte et ukendt (ahem) beløb på en porcelænsfigur af en Tiger, med det royale sovjetiske porcelænsstempel i bunden.
Eller købte en sølvglimmer-nederdel fra H&M (som trøst for at jeg aldrig nåede at købe den fra Designers Remix), der lyder som regnbukser, når man svinger med den og ligner noget, der er lavet af genbrugt madpakkeemballage. Men jeg elsker den alligevel. Ligesom emaljekopperne og porcelænsfiguren! Og alle de andre åndssvage ting jeg også er kommet hjem med igennem tiden.

I mellemtiden, så lad dette fungere som et stillingsopslag for en økonomisk værge til mig. Jeg kan ikke betale nogen form for løn, for det har jeg ikke råd til, men jeg kan garantere, at det bliver en udfordring! Min budgetkonto spiller 100p, det er min rygrad den er gal med..

PS.
Nu gik strømmen også i køkkenet. #lortenissen

det-er-torsdag-det-er-morkt-og-det-er-jul-lige-om-lidt

Voksen-level unlocked

Jeg sidder i toget på vej til Nyborg for at besøge min Mormor og Morfar i en strøget skjortekjole.

Jeg har altså aldrig begået mig særlig meget i strygning, da jeg har været af den overbevisning, at jeg bare ville gøre det værre. Og indrømmet, jeg er IKKE nogen stjerne til det!
Min mor gav mig et strygejern i indflyttergave, da jeg flyttede hjemmefra og har siden nydt at drille mig med, at det aldrig har været brugt. Men det har det altså. Jeg kan da erindre en gang eller to, da jeg boede i NV med min veninde, at vi havde det fremme for at stryge perleplader…
Ellers har jeg altid fået ting strøget for mig fordi 1. jeg er elendig til det, 2. jeg har virkelig ikke kunne tage mig sammen til at prioritere et strygejern ind i mit budget (Udsalg i Magasin – Strygejern: 54-0). Nu har jeg dog fået et i gave og må erkende, at man kan altså godt se forskel på, om en skjorte er taget direkte fra vaskemaskinen eller ej.

Da jeg var 15-18 år kan jeg også huske at have insisteret hårdnakket på, at man i hvert fald ikke kunne se forskel på om en trøje var af uld eller akryl. Eller om en læderjakke fra H&M Divided i virkeligheden var af det pureste plastik. Men jeg er heldigvis blevet ældre og det betyder også at bunken med strygetøj er en realitet. (desværre)

Men hold kæft hvor er jeg bare en motorisk udfordret 7-årig med et strygejern i hånden. Ikke nok med, at jeg gentagne gange fik strøget mine negle, så er jeg åbenbart også et geni til at lave små mærkelig buler i mit tøj. Det ligner at nogen har lavet et næse-aftryk i min kjole henover mit venstre bryst og så kan man for resten også se hvor på ærmefolden klumpe-dumpe her gav op og sprang videre til næste skjorte.

Og så ved jeg godt, at der sidder nogle stykke derude og brænder inde med en masse strygefaglige spørgsmål og jeg ved godt, hvad I vil spørge om! Svaret er ja, man kan godt komme til at stryge chokoladepletter ind i sit tøj. Specielt hvis man, som jeg, går igang med strygeprojektet tilpas sent til, at man næsten (læs: sagtens!) kan tage hul på chokoladekalenderen for næste dag – imens man stryger sin lyseblå kjole. Så lad lige være med det, lyder det her fra.

Voksen-level unlocked i strygning: minuspoint må dog tildeles for næse-tryk og chokoladepletter. Og for at gå igang skide sent og skulle herre tidligt op, uden at have pakket noget som helst eller have taget opvasken.. Rimelig elendig voksen…

img_0585

Nogle og tyve uden at lyve

næsten…

Igår blev jeg så halv halvtreds og fejrede det med en lang eftermiddagslur, risengrød til aftensmad og brunsvir’ til dessert.

Jeg sov hos en veninde, som lavede morgenmad til mig, mens jeg blev beordret ind i stuen og kunne se hvordan man laver leverpostej fra bunden i Go’ morgen DK. Jeg fik også fornøjelsen af at opleve Ida Wohlert spørge en flygtningefamilie i Danmark, om de kunne finde ud af at hygge i december. Det kunne de heldigvis – pyha!
Bortset fra leverståhejen var det en pisse hyggelig start på dagen! Det slog i hvert fald, dengang vi boede sammen og vi dagen inden min fødselsdag havde fået en ret så fedtet fjer på. Jeg blev vækket af en noget presset sømand, der hverken ønskede mig tillykke eller brød ud i spontan sang, men derimod bare sagde “tænk at du har fødseldag idag!” og derefter gik i seng igen.. Det rocker og ruller at have fødselsdag i årets mørkeste måned!

Vi tog et smut til Malmö i onsdags, for “at købe julegaver” og endte med at købe én julegave hver og så ellers ting til os selv. Jeg købte en hue af det pureste sølv og et te-krus, der forestiller en kat. Jeg ved tydeligvis, hvordan jeg forvalter min økonomi ansvarligt i årets strammeste måned.. Ahem.

Idag har jeg så til gengæld startet mit 26. år med at spise kolde risengrødsrester til morgenmad (haters gotta hate), drikke te af kattekruset og overveje om jeg er for gammel til cowboybukser med knurhår på knæene. Og om det mon er socialt selvmord, stadig at kalde det cowboybukser?

knurha%cc%8arcowboy
Derudover forsøger jeg også at lokke mig selv til at hoppe med på den miljø- og menneskevenlige olielys-trend. Indtil videre kan jeg altså langt bedre lide lugten af stearin og forgiftning end af lun olieprut og sundt indeklima.
Apropos prut, så skal dagen idag gå med at rydde op i grøntsagsskuffen i mit køleskab, da der kommer en umiskendelig odør af grøntsagsfis, der har overskredet sidste anvendelsesdato. Rustbunken trænger generelt til en kærlig og renlig hånd, men nu skal man jo ikke sætte ambitionsniveauet for højt – det er det som nytår er til for.

Nu vil jeg kaste mig over min chokoladekalender og læse ATS og WulfMorgenthaler i gårsdagens Politiken, som blev nedprioriteret (sammen med opvask og storskrald) til fordel for en 25-årigs eftermiddagslur. Gud forbyde, at man nogensinde bliver for gammel til det!

Fedtbolle-weekend

I fredags ved en 17-tiden modtog jeg Agnes på 6 måneder (lyder nærmere som en 98-årig med rygerlunger og hang til sveskejuice) og jeg skal passe den lille fedtbolle indtil mandag, hvor ejer kommer hjem igen.
Jeg er hunde-skruk som ind i helvede, så det var nu meget lækkert med en lånehund, på trods af at denne her har en hjerne på størrelse med en svane.

Det kan være lige dele underholdende og frustrerende med en mops-hvalp i huset kan jeg hilse og sige. Det første den gjorde, var at lægge en lort på min bademåtte. Derudover er jeg de sidste to morgener blevet vækket af en hundetunge i hele ansigtet og selvom det for nogen kan lyde meget sødt, så har jeg altså set de steder, den tunge sidst har været. Det er nok det eneste positive, jeg kan sige om at være for syg til årets julefrokost igår aftes; tømmermænd og hunderøvskys var ikke umiddelbart på min ønskeliste – ej heller kommer den det.

Nåh, men grundet sygdom, så er fedtbollen blevet weekendens underholdning her på matriklen. Det kan være nok så underholdende, når den bruger 45 minutter på at dissekere en grankogle eller når den udfordrer min sure glimmersok til nærkamp. Det kan også være lidt træls.. fx når man går tur med fedtbolle + veninde og hunden i ren ekstase over at være udenfor med hele to luftere, løber i cirkler omkring os og ender med at binde os sammen.
Nu har jeg kendt min veninde i små 10 år, vi har boet sammen og ofte virker vi som én person, men vi kom alligevel ikke uden om et halv-akavet (okay, HELT akavet) “kram” i forsøg på at vikle os ud af hundesnoren.

Har man, som jeg, set 101 Dalmatinere som barn, så kan jeg hermed dræbe den romantiske forestilling om at blive ‘sat sammen’ af sin hund. Hverken fedtbolle eller undertegnede besidder tegnefilms-ynde af nogen som helst grad (men det er altså lige før, at jeg ville kategorisere mig selv som graciøs ved siden af Agnes the sausage) og virkeligheden bliver igen en kikset og tragikomisk spejling af barndommens forestillinger.

101-dalmatians-engagement-photos-04

IMG_0565.JPG vises

Fedtbollen er en stædig lille djævel, men det er jeg heldigvis også, så efter to dages kamp har hunden vist endelig underkastet sig og kan næsten gå ordentligt. Nu mangler vi bare, at den så gider at gå i det hele taget…

Nu vil jeg kaste lidt mere med en grankogle inden jeg går aftentur med bæstet og drømmer om den fest, jeg kunne have haft igår aftes og brygge på et indlæg om ting jeg ikke forstår.

Det kunne nok blive til et par stykker..