Tirsdagsstatus

Idag har jeg:

  • Sovet så meget over mig, at jeg måtte drikke instant kaffe til min morgenmad. Og jeg er ikke fan af instant kaffe.
  • Erkendt, at instant kaffe ikke er så galt i forhold til det sprøjt, der er på arbejdet.
  • Spist majskiks til aftensmad for 2. dag i træk.
  • Stadig ikke støvsuget de cornflakes op, som jeg tabte i søndags.
  • Brokket mig en del over, at en mandsperson ikke svarede for så at finde ud af, at jeg selv havde glemt at trykke ‘send’ på min besked.
  • Været til yoga for 2. dag i streg og troet, at jeg da godt lige kunne tage deres 30-dages challenge og blive en rigtig yoga.
  • Indset at jeg på ingen måde kan gennemføre en 30-dages challenge. fuck, av og for helvede.
  • Kommet frem til at man skal huske at restituere. Det skulle efter sigende være lige så nødvendigt som sport.
  • Svedt mine bomuldstrusser gennemblødte. Som i at de kunne vrides.
  • Næsten lært at låse døren, når jeg går på toilettet på arbejdet. Jeg er tydeligvis stærkt farvet af aldrig at låse, når jeg er hjemme. Heller ikke når jeg har gæster.
  • Tømt min postkasse for første gang i en halvanden uge. Istedet for bare at tage mig fucking sammen og bestille det der ‘reklamer – nej tak!’-skilt, så ignorerer jeg bare min postkasse. Ganske effektivt og ganske barnligt.
  • Brugt 3 1/2 time af min arbejdsdag på at søge efter billeder af Obama med børn. Jeg elsker mit arbejde.
  • Fået af vide af chefredaktøren at jeg “er så godt teknisk” (nej), så om jeg ikke lige kunne finde ud af hvordan man lavede et-eller-andet (ikke fordi jeg ikke vil skrive det her, men jeg kan faktisk overhovedet ikke huske det!!!) på vores fælles forum…. [indsæt Jaws-temamelodi]
  • Er jeg blevet kaldt Poul. Godt nok på mail, men stadig!
  • Næsten begyndt at græde ved tanken om, at Trump indsættes i en af verdens mest magtfulde positioner på fredag.
  • Blevet spurgt om følgende: “Kan du se noget, hva’? Høhø” 2 gange (!!) af forskellige mennesker, når jeg er kommet ind af døren og mine briller er dugget. Ja tak, bare fuck med én, der i forvejen ikke kan se noget.
  • Overhovedet ikke kunne styre, at der var hjemmelavede kokosmakroner ad libitum til kaffen i kantinen idag. Ad libitum gælder dog kun mens der stadig er noget.
  • Lovet mig selv, at imorgen sker det! Imorgen tager jeg mig virkelig sammen! Imorgen går jeg ned med storskrald! IMORGEN!
  • Været så dårlig til at få ringet til og komme forbi min far, at han tydeligvis blev så desperat, at han sendte mig en besked på Linkedin.
  • Som plaster på såret inviteret mig selv (og faktisk også min søster) på brunch derhjemme på søndag.
  • Cyklet så meget frem og tilbage, at jeg er helt sikker på, at det gør op for de tre guldbarer, som jeg åd igår aftes.
  • (og én yankiebar)
  • Taget et underskønt træningsbillede, som jeg glæder mig til at dele herinde imorgen!

giphyyoga

Tirsdagsstatus

Idag har jeg:

  • glemt at låse døren til toilettet på arbejdet, da jeg skiftede tampon. (Hvis du synes, at det er for meget info, så er det her nok ikke bloggen til din læseliste)
  • haft min trøje omvendt på hele dagen.
  • glemt min nasse-salat fra wedofood på arbejdet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver vaske ægte Trump-fornærmet, hvis den ikke stadig står der til mig imorgen.
  • NÆSTEN glemt at lukke min bodystocking og dermed kun med nød og næppe sluppet for at tøffe rundt på kontoret med hægterne i fri dans udenpå bukserne. 2 gange.
  • cyklet hjem fra arbejde i sneglefart x 10 og derfor misset den yoga-time, jeg havde tilmeldt mig.
  • taget telefonen på arbejdet og sagt “det er JO-SE-FI-NE” og konsekvent blevet kaldt noget andet.
  • tabt en bøtte skyr på gulvet i køkkenet.
  • fundet eksplosive skyr-pletter overalt i stuen.
  • stavet som en brækket arm.
  • hældt brandvarm kaffe i en brandvabel, jeg har på tommelfingeren (hvis nogen, der var tilstede til nytår, kan huske hvordan jeg fik den, så meld gerne ind) og som resultat af dette råbt “FÅÅÅRRK!” ind i hovedet på min redaktør.
  • haft våde drømme om Marabou chokolade med Daim.
  • låst mig selv ude af min iphone flere gange, fordi den ikke kan genkende brandvabel-tommelfingeren.
  • fundet ud af at logge på min spotify igen efter flere måneder uden at kunne huske hverken brugernavn, kodeord eller email.
  • lavet et kæmpe hul i mine yndlingsstøvler.
  • kommet til at kalde diverse lokationsbaserede datingapps for ‘knaldekataloger’ til stor morskab for tilstedeværende på kontoret. (.. og har muligvis givet et dumt – og forkert!!! – indtryk)
  • citeret Den Eneste Ene alt for meget. alt for lidt.
  • husket min cykelhjelm!

Skyr:

//giphy.com/embed/l4q8ekqheXu4hI0Za

via GIPHY

Årsopgørelse 2016

Hold kæft et lorteår.

Og for at gøre noget negativt værre, så er jeg faktisk slet ikke fan af nytår. Overhovedet.
Det kan meget vel have noget at gøre med det, som Nynne så fint kalder en blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid. Det kan være pisse nederen at kigge tilbage på året, der er gået og lave opgørelse over, hvad man har opnået, når man har ambitioner og forventninger, der overgår højderne af Dennis Ritters pande, men samtidig en selvtillid på størrelse med Donald Trumps hænder.

Om ikke andet vil jeg i år prøve noget nyt: Jeg vil kigge tilbage på året og inddrage det hele istedet for at prøve at fortrænge hele misæren. Lige præcis 2016 ville være et fantastisk at kunne kaste ad helvedes til og gøre brug af Fight Club princippet, men det bider dem jo også i røven i sidste ende i filmen.

Så velkommen til min pinagtige udlevering af mit år:

  • Året i år startede igen-igen med den sædvanlige nytårsdepression, hvor jeg stadig var træt af mig selv, min situation, min uduelighed og min diagnose.
  • Jeg var i Bruxelles på kursus kort efter terrorangrebet. Min kollega og jeg brugte hele formiddagen (og eftermiddagen) på at spise vafler og smage på øller (en del øller), at vi kom for sent til fællesmiddagen om aftenen fordi vi for vild mere end 1 gang. Og var lidt snaldrede. Lidt.
  • Jeg begyndte at strikke igen og gik igang med min første trøje.
  • Jeg boede i Aalborg indtil august i år, hvor jeg heldigvis fik sat en stopper for det og flyttede hjem til København igen. Der er intet galt med Aalborg – det er en hyggelig by, men hold kæft hvor følte jeg mig meget isoleret og alene deroppe!
  • 2016 blev året hvor jeg blev kørt ned af en bil, men blev kørt på den psykiatriske skadestue, da det hurtigt blev klart for ambulancemændene, at det var utrøstelighed og manglende eksistenslyst, der lå til grund for min meget voldsomme reaktion, mere end det var en egentlig hjernerystelse.
  • Som følge af ovenstående punkt blev lorteåret 2016 også året, hvor jeg fik det så elendigt, at jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital i Aalborg. Nok det absolut værste, hårdeste og mest befriende der er sket i år. Fuck.
  • I år var året, hvor jeg for alvor måtte erkende at jeg er syg og ikke mindst fortælle det (indrømme det) til min omgangskreds.
  • I 2016 fik jeg SÅ meget støtte og kærlighed fra min familie og venner, på trods af at de -lige så lidt som jeg selv – vidste hvordan de skulle reagere og håndtere det. Jeg må erklære mig skyldig i at have undervurderet hele mit netværk betydeligt ift. hvad jeg tænkte, at de kunne løfte og hvor meget tid og tålmodighed, de kunne stille til rådighed, når behovet opstod (og opstår).
  • Jeg var til Distortion med mine to veninder fra uni. Jeg viste dem rundt i Københavns, vi har i tivoli, på kanalrundfart og jeg grinte så højt og så meget, at jeg havde ondt i maven et par dage efter.
  • I år fik jeg min fantastiske lille lejlighed i Rustbunken i Valby og på trods af en dyr husleje for en SU-modtager, så ELSKER jeg den.
  • Jeg var meget tæt på at melde fra på mit frivillige arbejde i år, efter en meget hård weekend med en rigtig ubehagelig episode.
  • Jeg fik svar på min “opsigelse” fra min koordinator (også i år og som følge af tidligere punkt), der gjorde det meget klart, at det kunne jeg altså godt glemme alt om, at jeg var uundværlig og at hun ville gå ret langt for, at jeg ville fortsætte.
  • Min veninde blev forlovet i år og jeg pige-skreg af ren og skær medglæde.
  • Jeg var i Venedig på kursus og tog mig selv i at være blevet ret voksen. Gennemsnitsalderen var omkring 22, men folk opførte sig som om, de var på betalt badeferie. Jeg blev forarget (oh yes, I said it!) over hvor meget folk drak og hvor lidt de gik op i de workshops, som mange fabelagtige undervisere havde forberedt. Jeg havde en virkelig god uge og fik virkelig knyttet tæt bånd med en anden frivillig, men jeg blev overrasket over hvor lidt jeg kunne identificere mig med drukfester og technomusik.
  • I år tog jeg mig selv i at håbe, at hackere ikke ville afsløre ikke-favorable informationer om korruption etc. om Hillary Clinton af ren og skær frygt for, at Trump ville vinde valget. Og fik derved indsigt i, hvorfor mange amerikanere nægtede at stemme.
  • Jeg har fået vaskesøjle i 2016.
  • 2016 blev ikke året hvor jeg blev færdig med min striktrøje……
  • Jeg fik en band-tatovering. I radioen. Live. Med bandet siddende overfor mig. Gratis. Tak til P6 Beat ❤
  • Jeg er i år bukket under for presset (og nysgerrigheden) og downloaded Tinder og Happn.
  • Jeg har været på en del blind dates i år og det har været akavet, hyggeligt, rigtig meget akavet, sjovt, grænseoverskridende, ledt til nogle fine bekendtskaber, en del virkelig sjove (og røv akavede) historier og en helvedes masse punkter på mandehadelisten!
  • Jeg har flere gange i løbet af året, måtte lave en Maude og lægge mig ned. 2016 har altså været året, hvor vi i høj grad har svigtet vores medmennesker rundt omkring i krigsramte områder i verden. Jeg ved ikke hvad jeg personlig kunne have gjort og medmenneskeligheden er pt oppe imod så store magtliderlige og økonomisk drevne instanser, at jeg ikke har nogen idé om, hvad man kan stille op. Men jeg ved, at jeg er SÅ skuffet over vores politikere, regering og organisationer/virksomheder med lobby-magt. Vi kunne have gjort det så meget bedre. Hvor ville jeg have været pisse hamrende stolt af, at være fra landet, der råbte og skreg på forandring, ikke indgik i krigsførende forlig og nægtede at forhandle med krigsførende og korrupte regeringer. Men det gjorde vi ikke og den nationale skam er lige så meget min, som din og statens. Vi har været nogle lorterepræsentanter for vores eget land i år.
  • I år var også året hvor jeg søgte praktik som led i min kandidat. Jeg har været til interviews, fået afslag, fået tilbudt praktik i Cardiff, afvist praktik i Cardiff på grund af sygdom, været til flere interviews og fået tilbudt drømmepraktikken på et kommunikationsbureau og sagt ja til drømmepraktikken på et kommunikationsbureau.
  • I år er året, hvor jeg rent faktisk skal fejre nytåret med den slags fest, som jeg aller helst har boykottet de sidste år. Taktikken i år er lagt: vin, gin, gode venner og forudbestilt pizza til dagen derpå.

Alt-i-alt et sjovt, hyggeligt, akavet, frygteligt og ikke mindst pisse hårdt år.
Konsekvenserne af vores valg (amerikanernes valg) og diverse hændelser kommer sandsynligvis til at følge os ind i 2017 og jeg slipper nok stadig ikke for min nytårsdepression, men jeg har heldigvis også gode ting at se tilbage på. Næste år glæder jeg mig til at komme ud af sygemelding og komme på arbejde, komme til flere koncerter, se min veninde blive gift, få mig en hund, skrive speciale, blive bedre til at sy, blive færdig med min striktrøje og til at snave med flere (og forhåbentlig flinke) frøer (og ingen tudser!).

Godt Nytår!

 

Idag er det lørdag..

Men forleden var det torsdag og strømmen gik i min lejlighed. Wifi’en røg jo sjovt nok også, men jeg troede faktisk, at det var lykkedes mig at udgive dette indlæg via min telefon. EDB-smarte her har dog alligevel fucket det op, men I slipper ikke for min online mund-diarré alligevel:

Det er torsdag, det er mørkt og det er jul lige om lidt..

Hos mig er det dog mere end almindeligt mørkt da strømmen er gået i min lejlighed. Kun i min lejlighed..
det er sket før og der har været intet mindre end to forskellige elektrikere ude og kigge på det og beskyldt mig for at finde på det, for de kunne i hvert fald ikke finde noget.
I mellemtiden har min naboen hele familien til middag med både fuldt funktionelt køkken og lys i hele lejligheden og underboen borer så meget, at jeg frygter at det hele snart falder sammen.
Så her sidder jeg og hygger mig med kaffe (drille(lorte)nissen har heldigvis benådet køleskabet og stikkontakten til elkedel og kaffekværn) og stirrer ud i rustbunken, som kun er oplyst af stearinlys. Heldigvis kan man slet ikke se hvor rodet her er i det her lys, så jeg overvejer næsten at praktiserer det lidt oftere.

Jeg nåede lige at tage computeren frem og overveje, hvorvidt jeg ville kunne nå at skrive et indlæg på de 21%, der var tilbage i strøm, men kunne pænt klappe den sammen igen, da det gik op for mig, at internettet jo også er afhængig af strøm. Så det her er et vaske ægte mobilindlæg leveret af 4G og sponsoreret af diverse Autocorrect fejl og trykfejl, der skyldes, at telefoner nu absolut skal være så store, at mine korte fingre ikke kan nå knapperne.

Nåh, men min dag idag er gået med en gåtur for igen at blive lidt mere bekendt med mit nye nabolag. Det har denne gang ledt til, at jeg nu er blevet bekendt med min lokale garnforretning (25 uden at lyve – jeg sværger!), har prøvet en ny café med en herre flink (og lidt pæn) New Zealandsk ejer bagved disken og afprøvet den lokale genbrug/antikforretning.
Sidstnævnte kunne godt gå hen og blive et dyrt bekendtskab, da jeg har rygte for at købe alt muligt ubrugeligt lort.
Idag fik jeg investeret i tre emaljekopper fra Jugoslavien, som damen lovede mig, at hun havde fundet i Budapest. Jeg var allerede solgt til stanglakrids, da jeg så trykket i bunden med “made in Yugoslavia”  , så jeg endte selfølgelig med at betale 200 kr for krus, der tager samme temperatur som den drik, man fylder i – hvilket gør den ganske ubrugelig. Virkelig godt køb for en som mig, der virkelig burde have en økonomisk værge nogle gange.
Fx i sommers, da jeg også brugte et ukendt (ahem) beløb på en porcelænsfigur af en Tiger, med det royale sovjetiske porcelænsstempel i bunden.
Eller købte en sølvglimmer-nederdel fra H&M (som trøst for at jeg aldrig nåede at købe den fra Designers Remix), der lyder som regnbukser, når man svinger med den og ligner noget, der er lavet af genbrugt madpakkeemballage. Men jeg elsker den alligevel. Ligesom emaljekopperne og porcelænsfiguren! Og alle de andre åndssvage ting jeg også er kommet hjem med igennem tiden.

I mellemtiden, så lad dette fungere som et stillingsopslag for en økonomisk værge til mig. Jeg kan ikke betale nogen form for løn, for det har jeg ikke råd til, men jeg kan garantere, at det bliver en udfordring! Min budgetkonto spiller 100p, det er min rygrad den er gal med..

PS.
Nu gik strømmen også i køkkenet. #lortenissen

det-er-torsdag-det-er-morkt-og-det-er-jul-lige-om-lidt