Voksen-level unlocked

Jeg sidder i toget på vej til Nyborg for at besøge min Mormor og Morfar i en strøget skjortekjole.

Jeg har altså aldrig begået mig særlig meget i strygning, da jeg har været af den overbevisning, at jeg bare ville gøre det værre. Og indrømmet, jeg er IKKE nogen stjerne til det!
Min mor gav mig et strygejern i indflyttergave, da jeg flyttede hjemmefra og har siden nydt at drille mig med, at det aldrig har været brugt. Men det har det altså. Jeg kan da erindre en gang eller to, da jeg boede i NV med min veninde, at vi havde det fremme for at stryge perleplader…
Ellers har jeg altid fået ting strøget for mig fordi 1. jeg er elendig til det, 2. jeg har virkelig ikke kunne tage mig sammen til at prioritere et strygejern ind i mit budget (Udsalg i Magasin – Strygejern: 54-0). Nu har jeg dog fået et i gave og må erkende, at man kan altså godt se forskel på, om en skjorte er taget direkte fra vaskemaskinen eller ej.

Da jeg var 15-18 år kan jeg også huske at have insisteret hårdnakket på, at man i hvert fald ikke kunne se forskel på om en trøje var af uld eller akryl. Eller om en læderjakke fra H&M Divided i virkeligheden var af det pureste plastik. Men jeg er heldigvis blevet ældre og det betyder også at bunken med strygetøj er en realitet. (desværre)

Men hold kæft hvor er jeg bare en motorisk udfordret 7-årig med et strygejern i hånden. Ikke nok med, at jeg gentagne gange fik strøget mine negle, så er jeg åbenbart også et geni til at lave små mærkelig buler i mit tøj. Det ligner at nogen har lavet et næse-aftryk i min kjole henover mit venstre bryst og så kan man for resten også se hvor på ærmefolden klumpe-dumpe her gav op og sprang videre til næste skjorte.

Og så ved jeg godt, at der sidder nogle stykke derude og brænder inde med en masse strygefaglige spørgsmål og jeg ved godt, hvad I vil spørge om! Svaret er ja, man kan godt komme til at stryge chokoladepletter ind i sit tøj. Specielt hvis man, som jeg, går igang med strygeprojektet tilpas sent til, at man næsten (læs: sagtens!) kan tage hul på chokoladekalenderen for næste dag – imens man stryger sin lyseblå kjole. Så lad lige være med det, lyder det her fra.

Voksen-level unlocked i strygning: minuspoint må dog tildeles for næse-tryk og chokoladepletter. Og for at gå igang skide sent og skulle herre tidligt op, uden at have pakket noget som helst eller have taget opvasken.. Rimelig elendig voksen…

img_0585

Nogle og tyve uden at lyve

næsten…

Igår blev jeg så halv halvtreds og fejrede det med en lang eftermiddagslur, risengrød til aftensmad og brunsvir’ til dessert.

Jeg sov hos en veninde, som lavede morgenmad til mig, mens jeg blev beordret ind i stuen og kunne se hvordan man laver leverpostej fra bunden i Go’ morgen DK. Jeg fik også fornøjelsen af at opleve Ida Wohlert spørge en flygtningefamilie i Danmark, om de kunne finde ud af at hygge i december. Det kunne de heldigvis – pyha!
Bortset fra leverståhejen var det en pisse hyggelig start på dagen! Det slog i hvert fald, dengang vi boede sammen og vi dagen inden min fødselsdag havde fået en ret så fedtet fjer på. Jeg blev vækket af en noget presset sømand, der hverken ønskede mig tillykke eller brød ud i spontan sang, men derimod bare sagde “tænk at du har fødseldag idag!” og derefter gik i seng igen.. Det rocker og ruller at have fødselsdag i årets mørkeste måned!

Vi tog et smut til Malmö i onsdags, for “at købe julegaver” og endte med at købe én julegave hver og så ellers ting til os selv. Jeg købte en hue af det pureste sølv og et te-krus, der forestiller en kat. Jeg ved tydeligvis, hvordan jeg forvalter min økonomi ansvarligt i årets strammeste måned.. Ahem.

Idag har jeg så til gengæld startet mit 26. år med at spise kolde risengrødsrester til morgenmad (haters gotta hate), drikke te af kattekruset og overveje om jeg er for gammel til cowboybukser med knurhår på knæene. Og om det mon er socialt selvmord, stadig at kalde det cowboybukser?

knurha%cc%8arcowboy
Derudover forsøger jeg også at lokke mig selv til at hoppe med på den miljø- og menneskevenlige olielys-trend. Indtil videre kan jeg altså langt bedre lide lugten af stearin og forgiftning end af lun olieprut og sundt indeklima.
Apropos prut, så skal dagen idag gå med at rydde op i grøntsagsskuffen i mit køleskab, da der kommer en umiskendelig odør af grøntsagsfis, der har overskredet sidste anvendelsesdato. Rustbunken trænger generelt til en kærlig og renlig hånd, men nu skal man jo ikke sætte ambitionsniveauet for højt – det er det som nytår er til for.

Nu vil jeg kaste mig over min chokoladekalender og læse ATS og WulfMorgenthaler i gårsdagens Politiken, som blev nedprioriteret (sammen med opvask og storskrald) til fordel for en 25-årigs eftermiddagslur. Gud forbyde, at man nogensinde bliver for gammel til det!