En overbliksfacist, en brudekjole og en ægte date…

Sikke en catch-phrase, hva?

Overbliksfacisten er mig. Alle, der på nogen måde har arbejdet sammen med mig i den ene eller anden form, ved at jeg skal have et overblik over alt.
Jeg dobbelttjekker alt. Ikke på den nervøse neurotiske måde, men så jeg er 100% sikker i min sag og kan videreformidle i god tro.
Når ikke jeg har overblikket over noget, så bliver det rigtig uoverskueligt for mig. Det kan både være mit budget såvel som en arbejdsopgave. Typisk er det dog mit budget, men jeg har dog taget mig sammen til at snakke sammen med min bankrådgiver nu. Klap mig lige på skulderen, tak.

Igår failede jeg dog fælt i overblikskategorien, da jeg sov over mig og istedet for at være på Amager kl 8.00, nåede klokken at blive 12. Til mit forsvar havde jeg fået besked på at tage en lille detour undervejs, nu hvor jeg alligevel ikke overhovedet var særlig tæt på Amager, men fint var det fandme ikke.

Så istedet for overblikket, så fik jeg en morgenmad, der bestod af instant-kaffe og lakridskonfekt og gav mig i kast med at undskylde, at det altså var det der mørklægningsgardins skyld, for man kan jo ikke se, at det er lyst udenfor bla bla bla….

*tager lige et øjeblik til at vende øjne af mig selv*

Heldigvis fik jeg tjent mine point hjem igen via hårdt arbejde og kom tilbage i min overbliks-comfort zone. Så når folk ringer til mig idag med panik-spørgsmål, så kan jeg forhåbentlig svare lige med det samme!

Noget helt andet er, at den brudekjole, som jeg skulle sy til min veninde, nu skal revurderes, da vi igår fandt ud af, at hun kommer til at have en mave, der strutter til den tid. Det lyder som om, vi er et par, men hun har altså en rigtig ægte kæreste, som skal være far. Hun overnattede hos mig og indviede mig i sin baby-mistanke og som den classy lady jeg er, har jeg jo selvfølgelig en graviditetstest i skuffen.

Jeg begyndte jo selvfølgelig at pive (læs: hyle. “Ej, er du okay jose??” – spurgte den nyligt gravide og lettere chokerede veninde) og snakke om strikkeopskrifter. Hun tog det edermame i stiv arm. Hun er nok verdens sejeste surprise-gravide! Og det er hendes kæreste, som fik besked over telefon, også!
Jeg tror ikke vi var nogen (læg mærke til hvordan jeg rigtig regner mig selv for at være en del af det nu), der sov specielt meget ovenpå den nyhed, men ej hvor er de bare mega seje og hold da helt kæft hvor jeg glæder mig! Bryllup og baby alt sammen i 2017.

Jeg skal dog lige vente med at kigge på graviditetsbrudekjoler, for jeg begynder at pive af at se billederne. Min Pinterest-konto bliver en meget skruk opslagstavle, så jeg må nok hellere få fjernet nogle cookies. Ikke fordi jeg pt. nyder alle de datingsites er-du-ensom-kom-og-find-kærligheden-ads, som på nuværende tidspunkt popper op alle steder, men jeg tror altså heller ikke at brystpumpe-reklamer og ads for mommy-fitness er meget bedre.

I den helt anden ende af skalaen, hvor hverken brudekjoler eller babyer (!!) er på tale, står jeg så og skal på en ægte date.
Med ‘ægte’ date mener jeg den der slags, hvor man tager ud og spiser på et ret så fancy sted.

Problemet er bare, at jeg slet ikke er fancy overhovedet.
Jeg ved ikke en skid om hvilke vine, der er gode til hvad og hvad det er, der er så fantastisk ved at betale 120 kr for en avocado-mad. Jeg havde engang en app, der hjalp mig med at koge et æg…

Ikke at jeg jo på nogen måde skal stå for maden, men min uvidenhed kommer 100% til at skinde igennem overfor både mandfolk og tjenerpersonale. Og så er der jo det med påklædning, som jo er en dilemma-kategori for sig selv.

Er det ok at have en sølvglimmernederdel på fx? Også selvom den får al bevægelse til at lyde som en børnehave i overtræksbukser, der går tur. Og må man godt ligne en rullepølse i pres, fordi man er en frossenpind, der har rigtig mange lag tøj på?
Hvilken farve og tekstur stof er også god ift. at kamuflere pletter? For jeg VED, at jeg spilder. Min æde-motorik har ikke udviklet sig siden jeg var 4 år, så jeg er lettere udfordret, når det kommer til både at spise og charmere på samme tid.

Stakkels mand. Det bliver nok sidste gang, han inviterer en dame ud, med forestillingen om en ‘fin’ aften. Jeg undskylder på forhånd til hans fremtidige dates. Jeg skal nok gøre mit bedste, for ikke at hælde uudtalelig fransk vin udover nogen. Mig selv inklusiv.

giphy

Årsopgørelse 2016

Hold kæft et lorteår.

Og for at gøre noget negativt værre, så er jeg faktisk slet ikke fan af nytår. Overhovedet.
Det kan meget vel have noget at gøre med det, som Nynne så fint kalder en blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid. Det kan være pisse nederen at kigge tilbage på året, der er gået og lave opgørelse over, hvad man har opnået, når man har ambitioner og forventninger, der overgår højderne af Dennis Ritters pande, men samtidig en selvtillid på størrelse med Donald Trumps hænder.

Om ikke andet vil jeg i år prøve noget nyt: Jeg vil kigge tilbage på året og inddrage det hele istedet for at prøve at fortrænge hele misæren. Lige præcis 2016 ville være et fantastisk at kunne kaste ad helvedes til og gøre brug af Fight Club princippet, men det bider dem jo også i røven i sidste ende i filmen.

Så velkommen til min pinagtige udlevering af mit år:

  • Året i år startede igen-igen med den sædvanlige nytårsdepression, hvor jeg stadig var træt af mig selv, min situation, min uduelighed og min diagnose.
  • Jeg var i Bruxelles på kursus kort efter terrorangrebet. Min kollega og jeg brugte hele formiddagen (og eftermiddagen) på at spise vafler og smage på øller (en del øller), at vi kom for sent til fællesmiddagen om aftenen fordi vi for vild mere end 1 gang. Og var lidt snaldrede. Lidt.
  • Jeg begyndte at strikke igen og gik igang med min første trøje.
  • Jeg boede i Aalborg indtil august i år, hvor jeg heldigvis fik sat en stopper for det og flyttede hjem til København igen. Der er intet galt med Aalborg – det er en hyggelig by, men hold kæft hvor følte jeg mig meget isoleret og alene deroppe!
  • 2016 blev året hvor jeg blev kørt ned af en bil, men blev kørt på den psykiatriske skadestue, da det hurtigt blev klart for ambulancemændene, at det var utrøstelighed og manglende eksistenslyst, der lå til grund for min meget voldsomme reaktion, mere end det var en egentlig hjernerystelse.
  • Som følge af ovenstående punkt blev lorteåret 2016 også året, hvor jeg fik det så elendigt, at jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital i Aalborg. Nok det absolut værste, hårdeste og mest befriende der er sket i år. Fuck.
  • I år var året, hvor jeg for alvor måtte erkende at jeg er syg og ikke mindst fortælle det (indrømme det) til min omgangskreds.
  • I 2016 fik jeg SÅ meget støtte og kærlighed fra min familie og venner, på trods af at de -lige så lidt som jeg selv – vidste hvordan de skulle reagere og håndtere det. Jeg må erklære mig skyldig i at have undervurderet hele mit netværk betydeligt ift. hvad jeg tænkte, at de kunne løfte og hvor meget tid og tålmodighed, de kunne stille til rådighed, når behovet opstod (og opstår).
  • Jeg var til Distortion med mine to veninder fra uni. Jeg viste dem rundt i Københavns, vi har i tivoli, på kanalrundfart og jeg grinte så højt og så meget, at jeg havde ondt i maven et par dage efter.
  • I år fik jeg min fantastiske lille lejlighed i Rustbunken i Valby og på trods af en dyr husleje for en SU-modtager, så ELSKER jeg den.
  • Jeg var meget tæt på at melde fra på mit frivillige arbejde i år, efter en meget hård weekend med en rigtig ubehagelig episode.
  • Jeg fik svar på min “opsigelse” fra min koordinator (også i år og som følge af tidligere punkt), der gjorde det meget klart, at det kunne jeg altså godt glemme alt om, at jeg var uundværlig og at hun ville gå ret langt for, at jeg ville fortsætte.
  • Min veninde blev forlovet i år og jeg pige-skreg af ren og skær medglæde.
  • Jeg var i Venedig på kursus og tog mig selv i at være blevet ret voksen. Gennemsnitsalderen var omkring 22, men folk opførte sig som om, de var på betalt badeferie. Jeg blev forarget (oh yes, I said it!) over hvor meget folk drak og hvor lidt de gik op i de workshops, som mange fabelagtige undervisere havde forberedt. Jeg havde en virkelig god uge og fik virkelig knyttet tæt bånd med en anden frivillig, men jeg blev overrasket over hvor lidt jeg kunne identificere mig med drukfester og technomusik.
  • I år tog jeg mig selv i at håbe, at hackere ikke ville afsløre ikke-favorable informationer om korruption etc. om Hillary Clinton af ren og skær frygt for, at Trump ville vinde valget. Og fik derved indsigt i, hvorfor mange amerikanere nægtede at stemme.
  • Jeg har fået vaskesøjle i 2016.
  • 2016 blev ikke året hvor jeg blev færdig med min striktrøje……
  • Jeg fik en band-tatovering. I radioen. Live. Med bandet siddende overfor mig. Gratis. Tak til P6 Beat ❤
  • Jeg er i år bukket under for presset (og nysgerrigheden) og downloaded Tinder og Happn.
  • Jeg har været på en del blind dates i år og det har været akavet, hyggeligt, rigtig meget akavet, sjovt, grænseoverskridende, ledt til nogle fine bekendtskaber, en del virkelig sjove (og røv akavede) historier og en helvedes masse punkter på mandehadelisten!
  • Jeg har flere gange i løbet af året, måtte lave en Maude og lægge mig ned. 2016 har altså været året, hvor vi i høj grad har svigtet vores medmennesker rundt omkring i krigsramte områder i verden. Jeg ved ikke hvad jeg personlig kunne have gjort og medmenneskeligheden er pt oppe imod så store magtliderlige og økonomisk drevne instanser, at jeg ikke har nogen idé om, hvad man kan stille op. Men jeg ved, at jeg er SÅ skuffet over vores politikere, regering og organisationer/virksomheder med lobby-magt. Vi kunne have gjort det så meget bedre. Hvor ville jeg have været pisse hamrende stolt af, at være fra landet, der råbte og skreg på forandring, ikke indgik i krigsførende forlig og nægtede at forhandle med krigsførende og korrupte regeringer. Men det gjorde vi ikke og den nationale skam er lige så meget min, som din og statens. Vi har været nogle lorterepræsentanter for vores eget land i år.
  • I år var også året hvor jeg søgte praktik som led i min kandidat. Jeg har været til interviews, fået afslag, fået tilbudt praktik i Cardiff, afvist praktik i Cardiff på grund af sygdom, været til flere interviews og fået tilbudt drømmepraktikken på et kommunikationsbureau og sagt ja til drømmepraktikken på et kommunikationsbureau.
  • I år er året, hvor jeg rent faktisk skal fejre nytåret med den slags fest, som jeg aller helst har boykottet de sidste år. Taktikken i år er lagt: vin, gin, gode venner og forudbestilt pizza til dagen derpå.

Alt-i-alt et sjovt, hyggeligt, akavet, frygteligt og ikke mindst pisse hårdt år.
Konsekvenserne af vores valg (amerikanernes valg) og diverse hændelser kommer sandsynligvis til at følge os ind i 2017 og jeg slipper nok stadig ikke for min nytårsdepression, men jeg har heldigvis også gode ting at se tilbage på. Næste år glæder jeg mig til at komme ud af sygemelding og komme på arbejde, komme til flere koncerter, se min veninde blive gift, få mig en hund, skrive speciale, blive bedre til at sy, blive færdig med min striktrøje og til at snave med flere (og forhåbentlig flinke) frøer (og ingen tudser!).

Godt Nytår!

 

Nogle og tyve uden at lyve

næsten…

Igår blev jeg så halv halvtreds og fejrede det med en lang eftermiddagslur, risengrød til aftensmad og brunsvir’ til dessert.

Jeg sov hos en veninde, som lavede morgenmad til mig, mens jeg blev beordret ind i stuen og kunne se hvordan man laver leverpostej fra bunden i Go’ morgen DK. Jeg fik også fornøjelsen af at opleve Ida Wohlert spørge en flygtningefamilie i Danmark, om de kunne finde ud af at hygge i december. Det kunne de heldigvis – pyha!
Bortset fra leverståhejen var det en pisse hyggelig start på dagen! Det slog i hvert fald, dengang vi boede sammen og vi dagen inden min fødselsdag havde fået en ret så fedtet fjer på. Jeg blev vækket af en noget presset sømand, der hverken ønskede mig tillykke eller brød ud i spontan sang, men derimod bare sagde “tænk at du har fødseldag idag!” og derefter gik i seng igen.. Det rocker og ruller at have fødselsdag i årets mørkeste måned!

Vi tog et smut til Malmö i onsdags, for “at købe julegaver” og endte med at købe én julegave hver og så ellers ting til os selv. Jeg købte en hue af det pureste sølv og et te-krus, der forestiller en kat. Jeg ved tydeligvis, hvordan jeg forvalter min økonomi ansvarligt i årets strammeste måned.. Ahem.

Idag har jeg så til gengæld startet mit 26. år med at spise kolde risengrødsrester til morgenmad (haters gotta hate), drikke te af kattekruset og overveje om jeg er for gammel til cowboybukser med knurhår på knæene. Og om det mon er socialt selvmord, stadig at kalde det cowboybukser?

knurha%cc%8arcowboy
Derudover forsøger jeg også at lokke mig selv til at hoppe med på den miljø- og menneskevenlige olielys-trend. Indtil videre kan jeg altså langt bedre lide lugten af stearin og forgiftning end af lun olieprut og sundt indeklima.
Apropos prut, så skal dagen idag gå med at rydde op i grøntsagsskuffen i mit køleskab, da der kommer en umiskendelig odør af grøntsagsfis, der har overskredet sidste anvendelsesdato. Rustbunken trænger generelt til en kærlig og renlig hånd, men nu skal man jo ikke sætte ambitionsniveauet for højt – det er det som nytår er til for.

Nu vil jeg kaste mig over min chokoladekalender og læse ATS og WulfMorgenthaler i gårsdagens Politiken, som blev nedprioriteret (sammen med opvask og storskrald) til fordel for en 25-årigs eftermiddagslur. Gud forbyde, at man nogensinde bliver for gammel til det!