Årsopgørelse 2016

Hold kæft et lorteår.

Og for at gøre noget negativt værre, så er jeg faktisk slet ikke fan af nytår. Overhovedet.
Det kan meget vel have noget at gøre med det, som Nynne så fint kalder en blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid. Det kan være pisse nederen at kigge tilbage på året, der er gået og lave opgørelse over, hvad man har opnået, når man har ambitioner og forventninger, der overgår højderne af Dennis Ritters pande, men samtidig en selvtillid på størrelse med Donald Trumps hænder.

Om ikke andet vil jeg i år prøve noget nyt: Jeg vil kigge tilbage på året og inddrage det hele istedet for at prøve at fortrænge hele misæren. Lige præcis 2016 ville være et fantastisk at kunne kaste ad helvedes til og gøre brug af Fight Club princippet, men det bider dem jo også i røven i sidste ende i filmen.

Så velkommen til min pinagtige udlevering af mit år:

  • Året i år startede igen-igen med den sædvanlige nytårsdepression, hvor jeg stadig var træt af mig selv, min situation, min uduelighed og min diagnose.
  • Jeg var i Bruxelles på kursus kort efter terrorangrebet. Min kollega og jeg brugte hele formiddagen (og eftermiddagen) på at spise vafler og smage på øller (en del øller), at vi kom for sent til fællesmiddagen om aftenen fordi vi for vild mere end 1 gang. Og var lidt snaldrede. Lidt.
  • Jeg begyndte at strikke igen og gik igang med min første trøje.
  • Jeg boede i Aalborg indtil august i år, hvor jeg heldigvis fik sat en stopper for det og flyttede hjem til København igen. Der er intet galt med Aalborg – det er en hyggelig by, men hold kæft hvor følte jeg mig meget isoleret og alene deroppe!
  • 2016 blev året hvor jeg blev kørt ned af en bil, men blev kørt på den psykiatriske skadestue, da det hurtigt blev klart for ambulancemændene, at det var utrøstelighed og manglende eksistenslyst, der lå til grund for min meget voldsomme reaktion, mere end det var en egentlig hjernerystelse.
  • Som følge af ovenstående punkt blev lorteåret 2016 også året, hvor jeg fik det så elendigt, at jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital i Aalborg. Nok det absolut værste, hårdeste og mest befriende der er sket i år. Fuck.
  • I år var året, hvor jeg for alvor måtte erkende at jeg er syg og ikke mindst fortælle det (indrømme det) til min omgangskreds.
  • I 2016 fik jeg SÅ meget støtte og kærlighed fra min familie og venner, på trods af at de -lige så lidt som jeg selv – vidste hvordan de skulle reagere og håndtere det. Jeg må erklære mig skyldig i at have undervurderet hele mit netværk betydeligt ift. hvad jeg tænkte, at de kunne løfte og hvor meget tid og tålmodighed, de kunne stille til rådighed, når behovet opstod (og opstår).
  • Jeg var til Distortion med mine to veninder fra uni. Jeg viste dem rundt i Københavns, vi har i tivoli, på kanalrundfart og jeg grinte så højt og så meget, at jeg havde ondt i maven et par dage efter.
  • I år fik jeg min fantastiske lille lejlighed i Rustbunken i Valby og på trods af en dyr husleje for en SU-modtager, så ELSKER jeg den.
  • Jeg var meget tæt på at melde fra på mit frivillige arbejde i år, efter en meget hård weekend med en rigtig ubehagelig episode.
  • Jeg fik svar på min “opsigelse” fra min koordinator (også i år og som følge af tidligere punkt), der gjorde det meget klart, at det kunne jeg altså godt glemme alt om, at jeg var uundværlig og at hun ville gå ret langt for, at jeg ville fortsætte.
  • Min veninde blev forlovet i år og jeg pige-skreg af ren og skær medglæde.
  • Jeg var i Venedig på kursus og tog mig selv i at være blevet ret voksen. Gennemsnitsalderen var omkring 22, men folk opførte sig som om, de var på betalt badeferie. Jeg blev forarget (oh yes, I said it!) over hvor meget folk drak og hvor lidt de gik op i de workshops, som mange fabelagtige undervisere havde forberedt. Jeg havde en virkelig god uge og fik virkelig knyttet tæt bånd med en anden frivillig, men jeg blev overrasket over hvor lidt jeg kunne identificere mig med drukfester og technomusik.
  • I år tog jeg mig selv i at håbe, at hackere ikke ville afsløre ikke-favorable informationer om korruption etc. om Hillary Clinton af ren og skær frygt for, at Trump ville vinde valget. Og fik derved indsigt i, hvorfor mange amerikanere nægtede at stemme.
  • Jeg har fået vaskesøjle i 2016.
  • 2016 blev ikke året hvor jeg blev færdig med min striktrøje……
  • Jeg fik en band-tatovering. I radioen. Live. Med bandet siddende overfor mig. Gratis. Tak til P6 Beat ❤
  • Jeg er i år bukket under for presset (og nysgerrigheden) og downloaded Tinder og Happn.
  • Jeg har været på en del blind dates i år og det har været akavet, hyggeligt, rigtig meget akavet, sjovt, grænseoverskridende, ledt til nogle fine bekendtskaber, en del virkelig sjove (og røv akavede) historier og en helvedes masse punkter på mandehadelisten!
  • Jeg har flere gange i løbet af året, måtte lave en Maude og lægge mig ned. 2016 har altså været året, hvor vi i høj grad har svigtet vores medmennesker rundt omkring i krigsramte områder i verden. Jeg ved ikke hvad jeg personlig kunne have gjort og medmenneskeligheden er pt oppe imod så store magtliderlige og økonomisk drevne instanser, at jeg ikke har nogen idé om, hvad man kan stille op. Men jeg ved, at jeg er SÅ skuffet over vores politikere, regering og organisationer/virksomheder med lobby-magt. Vi kunne have gjort det så meget bedre. Hvor ville jeg have været pisse hamrende stolt af, at være fra landet, der råbte og skreg på forandring, ikke indgik i krigsførende forlig og nægtede at forhandle med krigsførende og korrupte regeringer. Men det gjorde vi ikke og den nationale skam er lige så meget min, som din og statens. Vi har været nogle lorterepræsentanter for vores eget land i år.
  • I år var også året hvor jeg søgte praktik som led i min kandidat. Jeg har været til interviews, fået afslag, fået tilbudt praktik i Cardiff, afvist praktik i Cardiff på grund af sygdom, været til flere interviews og fået tilbudt drømmepraktikken på et kommunikationsbureau og sagt ja til drømmepraktikken på et kommunikationsbureau.
  • I år er året, hvor jeg rent faktisk skal fejre nytåret med den slags fest, som jeg aller helst har boykottet de sidste år. Taktikken i år er lagt: vin, gin, gode venner og forudbestilt pizza til dagen derpå.

Alt-i-alt et sjovt, hyggeligt, akavet, frygteligt og ikke mindst pisse hårdt år.
Konsekvenserne af vores valg (amerikanernes valg) og diverse hændelser kommer sandsynligvis til at følge os ind i 2017 og jeg slipper nok stadig ikke for min nytårsdepression, men jeg har heldigvis også gode ting at se tilbage på. Næste år glæder jeg mig til at komme ud af sygemelding og komme på arbejde, komme til flere koncerter, se min veninde blive gift, få mig en hund, skrive speciale, blive bedre til at sy, blive færdig med min striktrøje og til at snave med flere (og forhåbentlig flinke) frøer (og ingen tudser!).

Godt Nytår!

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s