Fedtbolle-weekend

I fredags ved en 17-tiden modtog jeg Agnes på 6 måneder (lyder nærmere som en 98-årig med rygerlunger og hang til sveskejuice) og jeg skal passe den lille fedtbolle indtil mandag, hvor ejer kommer hjem igen.
Jeg er hunde-skruk som ind i helvede, så det var nu meget lækkert med en lånehund, på trods af at denne her har en hjerne på størrelse med en svane.

Det kan være lige dele underholdende og frustrerende med en mops-hvalp i huset kan jeg hilse og sige. Det første den gjorde, var at lægge en lort på min bademåtte. Derudover er jeg de sidste to morgener blevet vækket af en hundetunge i hele ansigtet og selvom det for nogen kan lyde meget sødt, så har jeg altså set de steder, den tunge sidst har været. Det er nok det eneste positive, jeg kan sige om at være for syg til årets julefrokost igår aftes; tømmermænd og hunderøvskys var ikke umiddelbart på min ønskeliste – ej heller kommer den det.

Nåh, men grundet sygdom, så er fedtbollen blevet weekendens underholdning her på matriklen. Det kan være nok så underholdende, når den bruger 45 minutter på at dissekere en grankogle eller når den udfordrer min sure glimmersok til nærkamp. Det kan også være lidt træls.. fx når man går tur med fedtbolle + veninde og hunden i ren ekstase over at være udenfor med hele to luftere, løber i cirkler omkring os og ender med at binde os sammen.
Nu har jeg kendt min veninde i små 10 år, vi har boet sammen og ofte virker vi som én person, men vi kom alligevel ikke uden om et halv-akavet (okay, HELT akavet) “kram” i forsøg på at vikle os ud af hundesnoren.

Har man, som jeg, set 101 Dalmatinere som barn, så kan jeg hermed dræbe den romantiske forestilling om at blive ‘sat sammen’ af sin hund. Hverken fedtbolle eller undertegnede besidder tegnefilms-ynde af nogen som helst grad (men det er altså lige før, at jeg ville kategorisere mig selv som graciøs ved siden af Agnes the sausage) og virkeligheden bliver igen en kikset og tragikomisk spejling af barndommens forestillinger.

101-dalmatians-engagement-photos-04

IMG_0565.JPG vises

Fedtbollen er en stædig lille djævel, men det er jeg heldigvis også, så efter to dages kamp har hunden vist endelig underkastet sig og kan næsten gå ordentligt. Nu mangler vi bare, at den så gider at gå i det hele taget…

Nu vil jeg kaste lidt mere med en grankogle inden jeg går aftentur med bæstet og drømmer om den fest, jeg kunne have haft igår aftes og brygge på et indlæg om ting jeg ikke forstår.

Det kunne nok blive til et par stykker..

1 thought on “Fedtbolle-weekend”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s