Tirsdagsstatus

Idag har jeg:

  • Sovet så meget over mig, at jeg måtte drikke instant kaffe til min morgenmad. Og jeg er ikke fan af instant kaffe.
  • Erkendt, at instant kaffe ikke er så galt i forhold til det sprøjt, der er på arbejdet.
  • Spist majskiks til aftensmad for 2. dag i træk.
  • Stadig ikke støvsuget de cornflakes op, som jeg tabte i søndags.
  • Brokket mig en del over, at en mandsperson ikke svarede for så at finde ud af, at jeg selv havde glemt at trykke ‘send’ på min besked.
  • Været til yoga for 2. dag i streg og troet, at jeg da godt lige kunne tage deres 30-dages challenge og blive en rigtig yoga.
  • Indset at jeg på ingen måde kan gennemføre en 30-dages challenge. fuck, av og for helvede.
  • Kommet frem til at man skal huske at restituere. Det skulle efter sigende være lige så nødvendigt som sport.
  • Svedt mine bomuldstrusser gennemblødte. Som i at de kunne vrides.
  • Næsten lært at låse døren, når jeg går på toilettet på arbejdet. Jeg er tydeligvis stærkt farvet af aldrig at låse, når jeg er hjemme. Heller ikke når jeg har gæster.
  • Tømt min postkasse for første gang i en halvanden uge. Istedet for bare at tage mig fucking sammen og bestille det der ‘reklamer – nej tak!’-skilt, så ignorerer jeg bare min postkasse. Ganske effektivt og ganske barnligt.
  • Brugt 3 1/2 time af min arbejdsdag på at søge efter billeder af Obama med børn. Jeg elsker mit arbejde.
  • Fået af vide af chefredaktøren at jeg “er så godt teknisk” (nej), så om jeg ikke lige kunne finde ud af hvordan man lavede et-eller-andet (ikke fordi jeg ikke vil skrive det her, men jeg kan faktisk overhovedet ikke huske det!!!) på vores fælles forum…. [indsæt Jaws-temamelodi]
  • Er jeg blevet kaldt Poul. Godt nok på mail, men stadig!
  • Næsten begyndt at græde ved tanken om, at Trump indsættes i en af verdens mest magtfulde positioner på fredag.
  • Blevet spurgt om følgende: “Kan du se noget, hva’? Høhø” 2 gange (!!) af forskellige mennesker, når jeg er kommet ind af døren og mine briller er dugget. Ja tak, bare fuck med én, der i forvejen ikke kan se noget.
  • Overhovedet ikke kunne styre, at der var hjemmelavede kokosmakroner ad libitum til kaffen i kantinen idag. Ad libitum gælder dog kun mens der stadig er noget.
  • Lovet mig selv, at imorgen sker det! Imorgen tager jeg mig virkelig sammen! Imorgen går jeg ned med storskrald! IMORGEN!
  • Været så dårlig til at få ringet til og komme forbi min far, at han tydeligvis blev så desperat, at han sendte mig en besked på Linkedin.
  • Som plaster på såret inviteret mig selv (og faktisk også min søster) på brunch derhjemme på søndag.
  • Cyklet så meget frem og tilbage, at jeg er helt sikker på, at det gør op for de tre guldbarer, som jeg åd igår aftes.
  • (og én yankiebar)
  • Taget et underskønt træningsbillede, som jeg glæder mig til at dele herinde imorgen!

giphyyoga

En overbliksfacist, en brudekjole og en ægte date…

Sikke en catch-phrase, hva?

Overbliksfacisten er mig. Alle, der på nogen måde har arbejdet sammen med mig i den ene eller anden form, ved at jeg skal have et overblik over alt.
Jeg dobbelttjekker alt. Ikke på den nervøse neurotiske måde, men så jeg er 100% sikker i min sag og kan videreformidle i god tro.
Når ikke jeg har overblikket over noget, så bliver det rigtig uoverskueligt for mig. Det kan både være mit budget såvel som en arbejdsopgave. Typisk er det dog mit budget, men jeg har dog taget mig sammen til at snakke sammen med min bankrådgiver nu. Klap mig lige på skulderen, tak.

Igår failede jeg dog fælt i overblikskategorien, da jeg sov over mig og istedet for at være på Amager kl 8.00, nåede klokken at blive 12. Til mit forsvar havde jeg fået besked på at tage en lille detour undervejs, nu hvor jeg alligevel ikke overhovedet var særlig tæt på Amager, men fint var det fandme ikke.

Så istedet for overblikket, så fik jeg en morgenmad, der bestod af instant-kaffe og lakridskonfekt og gav mig i kast med at undskylde, at det altså var det der mørklægningsgardins skyld, for man kan jo ikke se, at det er lyst udenfor bla bla bla….

*tager lige et øjeblik til at vende øjne af mig selv*

Heldigvis fik jeg tjent mine point hjem igen via hårdt arbejde og kom tilbage i min overbliks-comfort zone. Så når folk ringer til mig idag med panik-spørgsmål, så kan jeg forhåbentlig svare lige med det samme!

Noget helt andet er, at den brudekjole, som jeg skulle sy til min veninde, nu skal revurderes, da vi igår fandt ud af, at hun kommer til at have en mave, der strutter til den tid. Det lyder som om, vi er et par, men hun har altså en rigtig ægte kæreste, som skal være far. Hun overnattede hos mig og indviede mig i sin baby-mistanke og som den classy lady jeg er, har jeg jo selvfølgelig en graviditetstest i skuffen.

Jeg begyndte jo selvfølgelig at pive (læs: hyle. “Ej, er du okay jose??” – spurgte den nyligt gravide og lettere chokerede veninde) og snakke om strikkeopskrifter. Hun tog det edermame i stiv arm. Hun er nok verdens sejeste surprise-gravide! Og det er hendes kæreste, som fik besked over telefon, også!
Jeg tror ikke vi var nogen (læg mærke til hvordan jeg rigtig regner mig selv for at være en del af det nu), der sov specielt meget ovenpå den nyhed, men ej hvor er de bare mega seje og hold da helt kæft hvor jeg glæder mig! Bryllup og baby alt sammen i 2017.

Jeg skal dog lige vente med at kigge på graviditetsbrudekjoler, for jeg begynder at pive af at se billederne. Min Pinterest-konto bliver en meget skruk opslagstavle, så jeg må nok hellere få fjernet nogle cookies. Ikke fordi jeg pt. nyder alle de datingsites er-du-ensom-kom-og-find-kærligheden-ads, som på nuværende tidspunkt popper op alle steder, men jeg tror altså heller ikke at brystpumpe-reklamer og ads for mommy-fitness er meget bedre.

I den helt anden ende af skalaen, hvor hverken brudekjoler eller babyer (!!) er på tale, står jeg så og skal på en ægte date.
Med ‘ægte’ date mener jeg den der slags, hvor man tager ud og spiser på et ret så fancy sted.

Problemet er bare, at jeg slet ikke er fancy overhovedet.
Jeg ved ikke en skid om hvilke vine, der er gode til hvad og hvad det er, der er så fantastisk ved at betale 120 kr for en avocado-mad. Jeg havde engang en app, der hjalp mig med at koge et æg…

Ikke at jeg jo på nogen måde skal stå for maden, men min uvidenhed kommer 100% til at skinde igennem overfor både mandfolk og tjenerpersonale. Og så er der jo det med påklædning, som jo er en dilemma-kategori for sig selv.

Er det ok at have en sølvglimmernederdel på fx? Også selvom den får al bevægelse til at lyde som en børnehave i overtræksbukser, der går tur. Og må man godt ligne en rullepølse i pres, fordi man er en frossenpind, der har rigtig mange lag tøj på?
Hvilken farve og tekstur stof er også god ift. at kamuflere pletter? For jeg VED, at jeg spilder. Min æde-motorik har ikke udviklet sig siden jeg var 4 år, så jeg er lettere udfordret, når det kommer til både at spise og charmere på samme tid.

Stakkels mand. Det bliver nok sidste gang, han inviterer en dame ud, med forestillingen om en ‘fin’ aften. Jeg undskylder på forhånd til hans fremtidige dates. Jeg skal nok gøre mit bedste, for ikke at hælde uudtalelig fransk vin udover nogen. Mig selv inklusiv.

giphy

Tirsdagsstatus

Idag har jeg:

  • glemt at låse døren til toilettet på arbejdet, da jeg skiftede tampon. (Hvis du synes, at det er for meget info, så er det her nok ikke bloggen til din læseliste)
  • haft min trøje omvendt på hele dagen.
  • glemt min nasse-salat fra wedofood på arbejdet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver vaske ægte Trump-fornærmet, hvis den ikke stadig står der til mig imorgen.
  • NÆSTEN glemt at lukke min bodystocking og dermed kun med nød og næppe sluppet for at tøffe rundt på kontoret med hægterne i fri dans udenpå bukserne. 2 gange.
  • cyklet hjem fra arbejde i sneglefart x 10 og derfor misset den yoga-time, jeg havde tilmeldt mig.
  • taget telefonen på arbejdet og sagt “det er JO-SE-FI-NE” og konsekvent blevet kaldt noget andet.
  • tabt en bøtte skyr på gulvet i køkkenet.
  • fundet eksplosive skyr-pletter overalt i stuen.
  • stavet som en brækket arm.
  • hældt brandvarm kaffe i en brandvabel, jeg har på tommelfingeren (hvis nogen, der var tilstede til nytår, kan huske hvordan jeg fik den, så meld gerne ind) og som resultat af dette råbt “FÅÅÅRRK!” ind i hovedet på min redaktør.
  • haft våde drømme om Marabou chokolade med Daim.
  • låst mig selv ude af min iphone flere gange, fordi den ikke kan genkende brandvabel-tommelfingeren.
  • fundet ud af at logge på min spotify igen efter flere måneder uden at kunne huske hverken brugernavn, kodeord eller email.
  • lavet et kæmpe hul i mine yndlingsstøvler.
  • kommet til at kalde diverse lokationsbaserede datingapps for ‘knaldekataloger’ til stor morskab for tilstedeværende på kontoret. (.. og har muligvis givet et dumt – og forkert!!! – indtryk)
  • citeret Den Eneste Ene alt for meget. alt for lidt.
  • husket min cykelhjelm!

Skyr:

//giphy.com/embed/l4q8ekqheXu4hI0Za

via GIPHY

Kødmarkedet

Vær velkommen i Herrens år, som man siger.

Et år jeg startede med at falde (småfuld) på min cykel og få et utrolig slesk bootycall på snapchat. Og så solide tømmermænd, da jeg endelig vågnede fra min knapt så æstetiske Tornerose-søvn. Uden kys dog! Jeg er en independent woman, der kan vågne helt af mig selv med dårlig ånde, ondt i håret, sorte huller i hukommelsen og hvad der eller tilhører.

Denne independent woman brugte en del af dagen igår (og formiddagen idag) på at spille på datingapps. Det er et udemærket tømmermandsforetagende at surfe mænd og kunne bladre mellem dem, som et katalog af mandspersoner.
Når ikke jeg selv surfer rundt på kødmarkedet, bliver jeg gerne mødt af diverse reklamesøjler, der tilsyneladende har en masse singler til salg.

img_0609

Selv betegner jeg mig ikke så gerne som single (endnu mindre som “enlig”), da jeg synes, at det indikerer, at man lever en bestemt søgende og/eller vild livsstil, som jeg ikke kan identificere mig med. Det er faktisk kun andre mennesker, der har kaldt mig single og første gang var til nytår for nogle år siden. Jeg var til fest hos min veninde og blev på et tidspunkt hevet til side af en af hendes veninder. Hun synes at det var meget modigt, at jeg, som den eneste single, turde dukke op til festen og det syntes hun virkelig, at jeg skulle vide.
På trods af dette er jeg alligevel en del af et kæmpe stort marked, som diverse online platforme vil skære kønsorganer af for at få fat i.

I mellemtiden ryger der ikke helt så mange kønsorganer, som værdigheder.
Selv solgte jeg min for 2-3 måneder siden, da jeg downloadede Tinder og nu også Happn, selvom jeg havde – og stadig har – et utrolig ambivalent forhold til det.
Det kan være nemt, sjovt, uforpligtende og en måde at møde nye mennesker på. Det kan dog også være grænseoverskridende, uforpligtende, egoistisk og frygteligt overfladisk. Og meget (køns)stereotypisk ikke mindst.
Man udfylder den standplads, som man har fået til rådighed af overslagtermester Tinder/Match.dk/Happn/Grinder etc. og så forsøger man ellers at sælge sig selv en redningsvest ud af single-livet. Ikke at jeg skal lege hellig! Jeg er fuldbyrdet medlem af kødmarkedet nu og Tinder har endda valgt mit profilbillede ud fra hvad flest mænd klikker sig ind på. Ikke hvilket billede jeg selv tænker repræsenterer mig.

Jeg bilder mig ind, at jeg bevarer min værdighed i min kritik af medierne, men jeg kan ikke benægte, at jeg i høj grad også bidrager til at gøre mine med-singler til produkter, som der i den grad er penge i at tiltrække og sælge. Dermed også gøre single-statussen til en uønsket og forhåbentlig tidsbegrænset tilstand, der kan og muligvis også bør bekæmpes.  Og her ligger min tvivl så og ulmer, for jeg er som forbruger til salg stort set hele tiden, men vil jeg virkelig sælge mit udseende på 4 billeder og 300 ord for likes, charms og matches? For slet ikke at tale om forventningerne man skal leve op til ud fra så overfladisk information. Jeg sorterer i mænd ligeså letsindigt, som jeg sorterer mit vasketøj og er præcis ligeså overfladisk som jeg er kritisk. Jeg er blevet skuffet over både udseende og personlighed på dates og kan derfor også være lettere frygtsom ift. at generere den samme slags skuffelse hos andre.

Sandheden er, at jeg har solgt mig selv og min “mangel” på en partner til tjenester, der tjener penge på at sælge singler. Problemet er – eller MIT problem er – bare, at jeg ikke synes jeg selv eller nogen andre er singler. Vi er hele mennesker, der består af meget mere end et par selfies og en punch-line og vores højde. Jeg synes ofte at jeg sælger og køber alt for billigt og jeg kan sagtens skamme mig over, at sortere et menneske fra på grund af en grim halskæde (VIRKELIG grim, men stadig).

Jeg synes, at det bidrager til en dum kultur, hvor vi bilder os ind, at vi kan vælge og vrage, swipe og unlike som vi har lyst til og i den grad også selv blive udsat for samme behandling under forskud af at være “uforpligtende”. Jeg er selv bidragsyder, men jeg har altså virkelig svært ved at identificere mig med det her stykke kød, jeg selv prøver at sælge til fordel for fyldte lommer hos app-udbydere og for selv at slippe for den ydmygelse, det åbenbart er, at være single.

img_0356
Hej Mattzi, Du er et kæmpestort røvhul og et godt eksempel på nutidens dating-perfektionisme.
img_0363
Et vaskeægte hemligt og spontant stykke kød til højest bydende!
img_0353
Godt at vide, at der også er genbrugs-fans derude. Og at kvinder sorteres under Anden Mands Skraldespand

I år kunne jeg godt tænke mig, at være lidt dyrere til salg for diverse dating-apps og hellere bruge tiden med virkelige mennesker, end at bladre mellem andre salgsklare tinder-bøffer. Til gengæld ville jeg virkelig gerne have en swipe-funktion til regninger for december måned har satme gjort ondt i mine lommer.

 

(Nope. Nope. Nope. Nope. Licens? Nope.)

Årsopgørelse 2016

Hold kæft et lorteår.

Og for at gøre noget negativt værre, så er jeg faktisk slet ikke fan af nytår. Overhovedet.
Det kan meget vel have noget at gøre med det, som Nynne så fint kalder en blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid. Det kan være pisse nederen at kigge tilbage på året, der er gået og lave opgørelse over, hvad man har opnået, når man har ambitioner og forventninger, der overgår højderne af Dennis Ritters pande, men samtidig en selvtillid på størrelse med Donald Trumps hænder.

Om ikke andet vil jeg i år prøve noget nyt: Jeg vil kigge tilbage på året og inddrage det hele istedet for at prøve at fortrænge hele misæren. Lige præcis 2016 ville være et fantastisk at kunne kaste ad helvedes til og gøre brug af Fight Club princippet, men det bider dem jo også i røven i sidste ende i filmen.

Så velkommen til min pinagtige udlevering af mit år:

  • Året i år startede igen-igen med den sædvanlige nytårsdepression, hvor jeg stadig var træt af mig selv, min situation, min uduelighed og min diagnose.
  • Jeg var i Bruxelles på kursus kort efter terrorangrebet. Min kollega og jeg brugte hele formiddagen (og eftermiddagen) på at spise vafler og smage på øller (en del øller), at vi kom for sent til fællesmiddagen om aftenen fordi vi for vild mere end 1 gang. Og var lidt snaldrede. Lidt.
  • Jeg begyndte at strikke igen og gik igang med min første trøje.
  • Jeg boede i Aalborg indtil august i år, hvor jeg heldigvis fik sat en stopper for det og flyttede hjem til København igen. Der er intet galt med Aalborg – det er en hyggelig by, men hold kæft hvor følte jeg mig meget isoleret og alene deroppe!
  • 2016 blev året hvor jeg blev kørt ned af en bil, men blev kørt på den psykiatriske skadestue, da det hurtigt blev klart for ambulancemændene, at det var utrøstelighed og manglende eksistenslyst, der lå til grund for min meget voldsomme reaktion, mere end det var en egentlig hjernerystelse.
  • Som følge af ovenstående punkt blev lorteåret 2016 også året, hvor jeg fik det så elendigt, at jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital i Aalborg. Nok det absolut værste, hårdeste og mest befriende der er sket i år. Fuck.
  • I år var året, hvor jeg for alvor måtte erkende at jeg er syg og ikke mindst fortælle det (indrømme det) til min omgangskreds.
  • I 2016 fik jeg SÅ meget støtte og kærlighed fra min familie og venner, på trods af at de -lige så lidt som jeg selv – vidste hvordan de skulle reagere og håndtere det. Jeg må erklære mig skyldig i at have undervurderet hele mit netværk betydeligt ift. hvad jeg tænkte, at de kunne løfte og hvor meget tid og tålmodighed, de kunne stille til rådighed, når behovet opstod (og opstår).
  • Jeg var til Distortion med mine to veninder fra uni. Jeg viste dem rundt i Københavns, vi har i tivoli, på kanalrundfart og jeg grinte så højt og så meget, at jeg havde ondt i maven et par dage efter.
  • I år fik jeg min fantastiske lille lejlighed i Rustbunken i Valby og på trods af en dyr husleje for en SU-modtager, så ELSKER jeg den.
  • Jeg var meget tæt på at melde fra på mit frivillige arbejde i år, efter en meget hård weekend med en rigtig ubehagelig episode.
  • Jeg fik svar på min “opsigelse” fra min koordinator (også i år og som følge af tidligere punkt), der gjorde det meget klart, at det kunne jeg altså godt glemme alt om, at jeg var uundværlig og at hun ville gå ret langt for, at jeg ville fortsætte.
  • Min veninde blev forlovet i år og jeg pige-skreg af ren og skær medglæde.
  • Jeg var i Venedig på kursus og tog mig selv i at være blevet ret voksen. Gennemsnitsalderen var omkring 22, men folk opførte sig som om, de var på betalt badeferie. Jeg blev forarget (oh yes, I said it!) over hvor meget folk drak og hvor lidt de gik op i de workshops, som mange fabelagtige undervisere havde forberedt. Jeg havde en virkelig god uge og fik virkelig knyttet tæt bånd med en anden frivillig, men jeg blev overrasket over hvor lidt jeg kunne identificere mig med drukfester og technomusik.
  • I år tog jeg mig selv i at håbe, at hackere ikke ville afsløre ikke-favorable informationer om korruption etc. om Hillary Clinton af ren og skær frygt for, at Trump ville vinde valget. Og fik derved indsigt i, hvorfor mange amerikanere nægtede at stemme.
  • Jeg har fået vaskesøjle i 2016.
  • 2016 blev ikke året hvor jeg blev færdig med min striktrøje……
  • Jeg fik en band-tatovering. I radioen. Live. Med bandet siddende overfor mig. Gratis. Tak til P6 Beat ❤
  • Jeg er i år bukket under for presset (og nysgerrigheden) og downloaded Tinder og Happn.
  • Jeg har været på en del blind dates i år og det har været akavet, hyggeligt, rigtig meget akavet, sjovt, grænseoverskridende, ledt til nogle fine bekendtskaber, en del virkelig sjove (og røv akavede) historier og en helvedes masse punkter på mandehadelisten!
  • Jeg har flere gange i løbet af året, måtte lave en Maude og lægge mig ned. 2016 har altså været året, hvor vi i høj grad har svigtet vores medmennesker rundt omkring i krigsramte områder i verden. Jeg ved ikke hvad jeg personlig kunne have gjort og medmenneskeligheden er pt oppe imod så store magtliderlige og økonomisk drevne instanser, at jeg ikke har nogen idé om, hvad man kan stille op. Men jeg ved, at jeg er SÅ skuffet over vores politikere, regering og organisationer/virksomheder med lobby-magt. Vi kunne have gjort det så meget bedre. Hvor ville jeg have været pisse hamrende stolt af, at være fra landet, der råbte og skreg på forandring, ikke indgik i krigsførende forlig og nægtede at forhandle med krigsførende og korrupte regeringer. Men det gjorde vi ikke og den nationale skam er lige så meget min, som din og statens. Vi har været nogle lorterepræsentanter for vores eget land i år.
  • I år var også året hvor jeg søgte praktik som led i min kandidat. Jeg har været til interviews, fået afslag, fået tilbudt praktik i Cardiff, afvist praktik i Cardiff på grund af sygdom, været til flere interviews og fået tilbudt drømmepraktikken på et kommunikationsbureau og sagt ja til drømmepraktikken på et kommunikationsbureau.
  • I år er året, hvor jeg rent faktisk skal fejre nytåret med den slags fest, som jeg aller helst har boykottet de sidste år. Taktikken i år er lagt: vin, gin, gode venner og forudbestilt pizza til dagen derpå.

Alt-i-alt et sjovt, hyggeligt, akavet, frygteligt og ikke mindst pisse hårdt år.
Konsekvenserne af vores valg (amerikanernes valg) og diverse hændelser kommer sandsynligvis til at følge os ind i 2017 og jeg slipper nok stadig ikke for min nytårsdepression, men jeg har heldigvis også gode ting at se tilbage på. Næste år glæder jeg mig til at komme ud af sygemelding og komme på arbejde, komme til flere koncerter, se min veninde blive gift, få mig en hund, skrive speciale, blive bedre til at sy, blive færdig med min striktrøje og til at snave med flere (og forhåbentlig flinke) frøer (og ingen tudser!).

Godt Nytår!

 

Idag er det lørdag..

Men forleden var det torsdag og strømmen gik i min lejlighed. Wifi’en røg jo sjovt nok også, men jeg troede faktisk, at det var lykkedes mig at udgive dette indlæg via min telefon. EDB-smarte her har dog alligevel fucket det op, men I slipper ikke for min online mund-diarré alligevel:

Det er torsdag, det er mørkt og det er jul lige om lidt..

Hos mig er det dog mere end almindeligt mørkt da strømmen er gået i min lejlighed. Kun i min lejlighed..
det er sket før og der har været intet mindre end to forskellige elektrikere ude og kigge på det og beskyldt mig for at finde på det, for de kunne i hvert fald ikke finde noget.
I mellemtiden har min naboen hele familien til middag med både fuldt funktionelt køkken og lys i hele lejligheden og underboen borer så meget, at jeg frygter at det hele snart falder sammen.
Så her sidder jeg og hygger mig med kaffe (drille(lorte)nissen har heldigvis benådet køleskabet og stikkontakten til elkedel og kaffekværn) og stirrer ud i rustbunken, som kun er oplyst af stearinlys. Heldigvis kan man slet ikke se hvor rodet her er i det her lys, så jeg overvejer næsten at praktiserer det lidt oftere.

Jeg nåede lige at tage computeren frem og overveje, hvorvidt jeg ville kunne nå at skrive et indlæg på de 21%, der var tilbage i strøm, men kunne pænt klappe den sammen igen, da det gik op for mig, at internettet jo også er afhængig af strøm. Så det her er et vaske ægte mobilindlæg leveret af 4G og sponsoreret af diverse Autocorrect fejl og trykfejl, der skyldes, at telefoner nu absolut skal være så store, at mine korte fingre ikke kan nå knapperne.

Nåh, men min dag idag er gået med en gåtur for igen at blive lidt mere bekendt med mit nye nabolag. Det har denne gang ledt til, at jeg nu er blevet bekendt med min lokale garnforretning (25 uden at lyve – jeg sværger!), har prøvet en ny café med en herre flink (og lidt pæn) New Zealandsk ejer bagved disken og afprøvet den lokale genbrug/antikforretning.
Sidstnævnte kunne godt gå hen og blive et dyrt bekendtskab, da jeg har rygte for at købe alt muligt ubrugeligt lort.
Idag fik jeg investeret i tre emaljekopper fra Jugoslavien, som damen lovede mig, at hun havde fundet i Budapest. Jeg var allerede solgt til stanglakrids, da jeg så trykket i bunden med “made in Yugoslavia”  , så jeg endte selfølgelig med at betale 200 kr for krus, der tager samme temperatur som den drik, man fylder i – hvilket gør den ganske ubrugelig. Virkelig godt køb for en som mig, der virkelig burde have en økonomisk værge nogle gange.
Fx i sommers, da jeg også brugte et ukendt (ahem) beløb på en porcelænsfigur af en Tiger, med det royale sovjetiske porcelænsstempel i bunden.
Eller købte en sølvglimmer-nederdel fra H&M (som trøst for at jeg aldrig nåede at købe den fra Designers Remix), der lyder som regnbukser, når man svinger med den og ligner noget, der er lavet af genbrugt madpakkeemballage. Men jeg elsker den alligevel. Ligesom emaljekopperne og porcelænsfiguren! Og alle de andre åndssvage ting jeg også er kommet hjem med igennem tiden.

I mellemtiden, så lad dette fungere som et stillingsopslag for en økonomisk værge til mig. Jeg kan ikke betale nogen form for løn, for det har jeg ikke råd til, men jeg kan garantere, at det bliver en udfordring! Min budgetkonto spiller 100p, det er min rygrad den er gal med..

PS.
Nu gik strømmen også i køkkenet. #lortenissen

det-er-torsdag-det-er-morkt-og-det-er-jul-lige-om-lidt

Voksen-level unlocked

Jeg sidder i toget på vej til Nyborg for at besøge min Mormor og Morfar i en strøget skjortekjole.

Jeg har altså aldrig begået mig særlig meget i strygning, da jeg har været af den overbevisning, at jeg bare ville gøre det værre. Og indrømmet, jeg er IKKE nogen stjerne til det!
Min mor gav mig et strygejern i indflyttergave, da jeg flyttede hjemmefra og har siden nydt at drille mig med, at det aldrig har været brugt. Men det har det altså. Jeg kan da erindre en gang eller to, da jeg boede i NV med min veninde, at vi havde det fremme for at stryge perleplader…
Ellers har jeg altid fået ting strøget for mig fordi 1. jeg er elendig til det, 2. jeg har virkelig ikke kunne tage mig sammen til at prioritere et strygejern ind i mit budget (Udsalg i Magasin – Strygejern: 54-0). Nu har jeg dog fået et i gave og må erkende, at man kan altså godt se forskel på, om en skjorte er taget direkte fra vaskemaskinen eller ej.

Da jeg var 15-18 år kan jeg også huske at have insisteret hårdnakket på, at man i hvert fald ikke kunne se forskel på om en trøje var af uld eller akryl. Eller om en læderjakke fra H&M Divided i virkeligheden var af det pureste plastik. Men jeg er heldigvis blevet ældre og det betyder også at bunken med strygetøj er en realitet. (desværre)

Men hold kæft hvor er jeg bare en motorisk udfordret 7-årig med et strygejern i hånden. Ikke nok med, at jeg gentagne gange fik strøget mine negle, så er jeg åbenbart også et geni til at lave små mærkelig buler i mit tøj. Det ligner at nogen har lavet et næse-aftryk i min kjole henover mit venstre bryst og så kan man for resten også se hvor på ærmefolden klumpe-dumpe her gav op og sprang videre til næste skjorte.

Og så ved jeg godt, at der sidder nogle stykke derude og brænder inde med en masse strygefaglige spørgsmål og jeg ved godt, hvad I vil spørge om! Svaret er ja, man kan godt komme til at stryge chokoladepletter ind i sit tøj. Specielt hvis man, som jeg, går igang med strygeprojektet tilpas sent til, at man næsten (læs: sagtens!) kan tage hul på chokoladekalenderen for næste dag – imens man stryger sin lyseblå kjole. Så lad lige være med det, lyder det her fra.

Voksen-level unlocked i strygning: minuspoint må dog tildeles for næse-tryk og chokoladepletter. Og for at gå igang skide sent og skulle herre tidligt op, uden at have pakket noget som helst eller have taget opvasken.. Rimelig elendig voksen…

img_0585